Cosco køber OOCL for 6,3 mia. dollars

Den kinesiske shippinggigant Cosco Shipping har afgivet købstilbud på Hongkong-rederiet OOCL på 6,3 mia. dollars. Får handlen alle godkendelser, bliver det nye rederi verdens tredjestørste containerrederi.
Foto: Peter Dejong/AP/Polfoto/Arkiv
Foto: Peter Dejong/AP/Polfoto/Arkiv

Rygterne har svirret i månederne op til, og søndag offentliggjorde Cosco Shipping, at den kinesiske storspiller vil overtage Hongkong-selskabet OOCL for 6,3 mia. dollars.

I en børsmeddelelse skriver Cosco Shipping Holding, at det nye store rederi vil komme til at drive en flåde på mere end 400 containerskibe med en kapacitet på mere end 2,9 mio. teu, når ordrebogen medregnes. Det nye rederi vil blive verdens tredjestørste containerrederi og dermed skubbe CMA CGM af pinden.

"Tilbuddet er afhængig af opfyldelsen af forhåndsbetingelserne, som omfatter de nødvendige lovgivningsmæssige godkendelser samt godkendelse fra Cosco Shipping Holdings aktionærer. De kontrollerende aktionærer, der i øjeblikket ejer 68,7 pct. af OOCL har allerede forpligtet sig til at godtage købstilbuddet," skriver Cosco Shipping Holding.

De kontrollerende aktionærer er familien Tung, der tidligere har afvist et opkøb, men nu har godkendt handlen.

"Vi er stolte af den forretning, vi har opbygget og de mennesker, som har opbygget den. Beslutningen er blevet overvejet nøje, og vi tror, det vil hjælpe til at sikre den fremtidige succes for OOCL. Vi er sikre på, at Cosco Shipping Holding er den rette partner for os," siger Andy Tung, der er adm. direktør for OOCL, i forbindelse med opkøbet.

Giver ny styrke

Opkøbet af OOCL, der har ligget på en syvendeplads over verdens største containerrederier, er seneste udvikling i containerbranchen, som i løbet af de sidste år har set en massiv konsolidering.

Læs ShippingWatch gratis i 14 dage

"Opkøbet af Orient Overseas styrker Coscos markedsposition yderligere og giver selskabet kritiske masse til at konkurrere med de absolutte topspillere på alle måder," siger analytiker Basil Karatzas, der er direktør for Karatzas Marine Advisors i et interview med Financial Times og tilføjer:

"Der er ikke tvivl om, at Cosco formentlig ikke er færdig endnu og formentlig vil gå efter flere opkøb i nær fremtid."

Opkøbet vil give Cosco styrke på ruter, hvor selskabet ikke tidligere har haft de største kræfter.

"Cosco kan drage fordel af OOCL's stærke tilstedeværelse på ruter fra Fjernøsten til Australien og til USA. Selskabets operationelle effektivitet er også længe blevet beundret af udenforstående," siger analytiker Han Ning, der er direktør for Drewrys kinesiske kontor, til Bloomberg.

Afskibere: Derfor rammes reefer-markedet af nye alliancer  

Cosco vil udfordre europæisk dominans på tunge containerruter

Ny stor containerfusion i Asien kan være tæt på 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også