Xeneta: Rederier vandt kampen om lange kontrakter

Rederierne landede store prisstigninger i årets forhandlingsrunde om de langsigtede kontrakter, skriver analysehuset Xeneta. "Jeg må sige, at jeg vil være chokeret, hvis Mærsks tal i andet kvartal ikke viser overskud," siger analysehusets chef.
Foto: /ritzau/Thomas Borberg/
Foto: /ritzau/Thomas Borberg/
AF RITZAU FINANS

Årets store forhandlingsrunde af langsigtede fragtkontrakter er faldet ud til rederiernes fordel med en stor stigning i raterne.

Det skriver analysehuset Xeneta i en kommentar til den seneste udvikling.

Spotraterne på containerfragt steg gradvis i andet halvår af 2016 og fik for alvor fart på efter rederiet Hanjins konkurs i august.

Det fik flere af de store fragtkunder blandt speditørerne til at udskyde kontraktforhandlingerne i håbet om en opbremsning i første kvartal, skriver Xeneta-chef Patrik Berglund i en kommentar.

"Det blev ikke tilfældet, og nu går mange afskibere måske og ærgrer sig," opsummerer chefen.

Ifølge Xenetas tal er raten på de langsigtede kontrakter for fragt fra Kina til Nordeuropa steget med hele 120 pct. i forhold til for et år siden og 10 pct. i forhold til første kvartal.

Dermed afspejler Xenetas tal også de meldinger, der er kommet fra Mærsk-toppen omkring forventningerne til rederiet Maersk Line. Selv om Maersk Line tabte penge i første kvartal, regner ledelsen med en forbedring på mere end 1 mia. dollar i resultaterne i 2017, og den tro bygger på meget bedre takter i andet kvartal.

"Jeg må sige, at jeg vil være chokeret, hvis Mærsks tal i andet kvartal ikke viser overskud, oven på de stærke rater der er indgået kontrakt om to måneder inde i kvartalet," skriver Patrik Berglund.

Seaintel: Containerredere svigter deres kunder 

Maersk Line: Vi har et serviceproblem 

Maersk Lines resultat giver bekymring for hele industrien

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også