Medie: Hyundai Merchant gør klar til indkøb

Koreanske Hyundai Merchant Marine, der blev reddet fra konkurs i sidste øjeblik, gør nu klar til indkøb af nye skibe og terminaler som opvarmning til at indtage rollen som landets toneangivende containerrederi.
Foto: Hyundai Merchant Marine
Foto: Hyundai Merchant Marine

Hyundai Merchant Marine (HMM), der i årevis har stået i skyggen af Sydkoreas største containerrederi, Hanjin Shipping, ser ud til at komme stærkt igen, efter selskabet på blev reddet på stregen fra en konkurs tidligere i år.

Rederiet gør angiveligt klar til storstilet indkøb af skibe og terminaler, skriver IHS Fairplay torsdag.

På et møde med 150 af HMM's ansatte d. 1. november fremlagde CEO Yoo Chang-keun sit forslag til en strategi, der kan styrke landets skrantende shippingindustri.

Det vil kræve, at Hyundai Merchant Marine, i kraft af sin rolle som landets nye, store nationale shippinggruppe, bestiller nye skibe og opkøber terminalaktiver, sagde han.

"Nybygningerne kunne være containerskibe, tørlastskibe eller tankere. Derudover kan selskabet også finde på at købe terminaler eller andre aktiver, der vurderes at være nødvendige for at styrke konkurrenceevnen. Regeringen har for nylig annonceret planer om oprettelsen af en fond, der skal hjælpe rederierne med at investere i nye skibe og udvikle deres forretninger. På den måde kan vi få tilstrækkelig kapital og økonomisk støtte til investeringerne," siger en talsmand fra HMM ifølge IHS Fairplay.

Favorit til at løbe med Hanjin-aktiver

Hyundai Merchant Marines nye og større rolle som landets nationale rederi kommer i forlængelse af Hanjin Shippings nedtur.

Siden kollapset i slutningen af august, har retten i Seoul, der håndterer Hanjins betalingsstandsning, arbejdet på at sælge aktiver for at rejse kapital til den omfangsrige restrukturering af verdens dengang syvendestørste containerrederi.

Hanjin Shippings servicenetværk på Asien-USA er bl.a. sat til salg, og fem bud er allerede tikket ind på aktiverne, der inkluderer en række containerskibe samt ansatte. Derudover vil Hanjins europæiske kontorer også blive solgt fra.

Hyundai Merchant Marine ligner en favorit til at købe de resterende Hanjin-aktiver, da Sydkorea vil gå langt for at bevare et stort containerrederi i landet, hvis økonomi i høj grad hviler på eksport.

Hanjins flåde nede på 21 skibe 

Fem bud er tikket ind på Hanjin Shipping 

Medie: Hanjin bad Maersk Line købe sin USA-forretning 

Medie: Salg af Hyundai Merchant til udenlandsk køber er usandsynligt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også