Medie: Salg af Hyundai Merchant til udenlandsk køber er usandsynligt

Et salg af Hyundai Merchant Marine kunne hjælpe på økonomien hos det kriseramte rederis hovedaktionær, den statsejede bank KDB. Men banken advarer ifølge koreansk medie mod at sælge rederiet til udenlandske købere.
Foto: Hyundai Merchant Marine
Foto: Hyundai Merchant Marine

Efter heftige spekulationer om et muligt salg af Hyundai Merchant Marine (HMM), der er under konkursbeskyttelse, understreger containerrederiets hovedaktionær Korea Development Bank (KDB) nu, at et salg til udenlandske købere sandsynligvis ikke vil komme på tale.

Korea Development Bank sidder efter en restrukturering af HMM på 14 pct. af aktierne i det pressede rederi, og den statsejede banks formand fastslog ifølge mediet Korea Herald ved en parlamentshøring onsdag, at et salg af Hyundai Merchant Marine kunne bidrage positivt til KDB's økonomi, men at man bør gå meget forsigtigt til værks i forhold til at lade rederiet ryge på udenlandske hænder.

Faktisk er det bedst, hvis Hyundai Merchant Marine i stedet får en større rolle i Sydkorea, især efter kollapset af landets førhenværende største rederi, Hanjin Shipping.

"Vi er nødt til at tænke større, f.eks. ved at udvikle Hyundai Merchant Marine som landets førende shippingselskab," sagde formand Lee Dong-geol ifølge mediet.

Maersk Line er blevet hyppigt nævnt som en mulig aftager af aktiver fra både HMM og Hanjin Shipping, men kilder vurderede i går, onsdag, over for Wall Street Journal, at det danske containerrederi sandsynligvis i stedet vil vente på, at andre kriseramte containerrederier begynder at overveje frasælg eller at lade sig opkøbe for at undgå konkurs.

En anden kilde sagde endvidere til avisen, at Sydkoreas regering vil kæmpe for at fastholde mindst et containerrederi i landet, og at der er tale om en principiel sag for regeringen.

Hyundai nærmer sig opkøb af Hanjin-rester 

Medie: Maersk Line køber næppe sydkoreanske rederier 

Hyundai danner ny koreansk containeralliance 

Her er de mulige scenarier i Hanjin 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også