Raterne på Asien-Nordeuropa tog tocifret dyk

Ratefaldet på Maersk Lines vigtige ruter mellem Asien og Nordeuropa tog igen fart i sidste uge.
Foto: PR-foto/Hapag-Lloyd
Foto: PR-foto/Hapag-Lloyd
AF RITZAU FINANS

Ifølge data fra Shanghai Shipping Exchange faldt raterne mellem Asien og Nordeuropa med 79 dollar per tyvefodscontainer (teu) til 527 dollar per teu. Det skriver shippingavisen Lloyds List.

Ratefaldet svarer til en tilbagegang på 13 pct. Siden det seneste generelle rateløft fra rederierne den 1. maj er raterne på Asien til Nordeuropa faldet tre uger på stribe med sammenlagt 28 pct. fra 732 dollar per teu.

I maj blev raterne Asien til Nordeuropa hævet med 461 dollar per teu, efter at en stribe rederier havde varslet rateforhøjelser på i størrelsesordenen 1000 dollar per teu.

Det samlede rateindeks, Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der udarbejdes af Shanghai Shipping Exchange fik også et stort tryk ned i denne uge. Indekset, der dækker over raterne for fragt fra Shanghai til en stribe destinationer i hele verden, faldt med 6,5 pct. i ugen, der slutter fredag.

Det samlede SCFI-indeks gik således tilbage til indeks 526,39 fra 563,22 ugen før.

Ruterne fra Asien til Europa, hvor Maersk Line er en dominerende spiller, udgør 20 pct. af det samlede SCFI.

Mindre gods kommer gennem Hamborg Havn

SeaIntel: Containerredere vil flerdoble tab i 2016 

CMA CGM i minus med 100 mio dollars  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også