Maersk Line slår services sammen og frigør ni skibe

Maersk Line slår to services sammen. Det drejer sig om AE3 og AE15, som dækker den vigtige handelsrute for containerskibe mellem Asien og Middelhavet.
Foto: Maersk Line
Foto: Maersk Line
AF RITZAU FINANS OG KATRINE GRØNVALD RAUN

A.P. Møller - Mærsks containerben Maersk Line slår to services sammen. Det drejer sig om AE3 og AE15, som dækker den vigtige handelsrute for containerskibe mellem Asien og Middelhavet.

Sammenlægningen medfører en nedskallering på ruten på ni 5500 tyvefodscontainerskibe, oplyser Marsk Line i en meddelelse på selskabets hjemmeside. Hvor de frigjorte skibe fremover skal sejle, ønsker Maersk ikke at uddybe over for ShippingWatch med henvisning til selskabets stilleperiode inden regnskab i november.

"Vi er dedikerede til at vedblive med at servicere vores kunder på denne rute og vil etablere en omfattende setup af feeder-skibe, der kan imødekomme alle Sortehavs-markederne," skriver Maersk Line i meddelelsen.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

Det er dog ingen hemmelighed, at overkapaciteten på containerruterne mellem Asien og Europa rammer de globale containerrederier hårdt, og at der skal tages nye værktøjer i brug for at håndtere markederne. I juni reducerede Maersk Line den gennemsnitlige kapacitet på AE9-ruten mellem Asien og Middelhavet fra 9500 tyvefodscontainere (teu) til 6500 teu.

Den kommende sammenlægning af AE3 og AE15 vil træde i kraft i den første uge af november. Maersk Line vil offentliggøre yderligere detaljer og planer så snart de er færdigudarbejdet.

Aktien i Mærsk B handles mandag ved 16-tiden 0,2 pct. lavere i 10.630 kr.

Maersk Line skærer i tonnagen på Asien-Middelhavet 

Asien-Europa-rate falder 10 procent 

Nordea: Pres på Maersk Line kan ændre forventningerne  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også