UASC i ny aftale med Ultramar i Sydamerika

Containerrederiet har indgået aftale med den chilenske shippinggruppe Ultramar om at håndtere containerrederiets lokale operationer i Brasilien, Argentina og Uruguay. Aftalen er et led i UASC's strategi om at blive stærkere i Sydamerika.
Foto: UASC
Foto: UASC

Dubai-baserede UASC, der er en del af containeralliancen Ocean Three, har som klar strategi at blive stærkere på handelsruten Europa-Sydamerika. Det skal blandt andet ske med en aftale, rederiet indgik i november med containerkollegaen Hamburg Süd om sejlads på ruten, og nu også med indgåelse af et samarbejde regionalt i Sydamerika med Ultramar.

Det skriver UASC i en meddelelse på sin hjemmeside

Aftalen betyder, at Ultramar skal stå for UASC's operationer i Brasilien, Argentina og Uruguay.

"Vi er glade for at annoncere den sidste landvinding på vores vej til at etablere UASC's tilstedeværelse på de sydamerikanske handelsruter. Fra vores eksisterende forhold med Ultramar ved vi, at vi vil arbejde med en pålidelig og forpligtet partner. Ultramar har en fremragende historie i Sydamerika, og vi har tillid til, at selskabet kan understøtte vores mål på kort og mellemlang sigt på denne handelsplads," siger Jørn Hinge, CEO i UASC, i meddelelsen.

UASC's service til både den sydamerikanske vest- og østkyst begynder i april i år, og det er også der, at samarbejdet med Ultramar for alvor går i gang.

Ultramar har satset stort på Danmark

Den chilenske Ultramar Gruppe er udover sin hjemmeregion Sydamerika også et velkendt navn i dansk shipping, hvor Ultramar står bag investeringerne i Ultrabulk og Ultragas, der er en af de største udenlandske investeringer i shipping nogensinde.

Dansk shippings loyale chilenske forbindelse  

Ultramar Gruppen blev etableret i 1952 af Albert von Appen og er efter hans død blevet drevet videre af hans sønner og børnebørn. Gruppen er både aktiv inden for shipping, offshore og terminaldrift, og derudover involveret i blandt andet minedrift.

Ultabulk og Ultragas hører under selskabet Ultranav, som er en del af Ultramar.

Ultranavs seneste regnskab - for 2013 - viste en omsætning, der i 2013 steg til 978 mio. USD fra 768 mio. USD i 2012. Samtidig faldt resultatet til 438.000 USD mod 4,3 mio. USD i 2012. Resultatet var påvirket af, at Ultranav har nedskrivninger på 5,5 mio. USD fra et skib, selskabet gerne vil sælge i år.

Hamburg Süd udvider samarbejdet med Ocean Three 

UASC på reefer-indkøb 

Her er alliancernes roller i containerdramaet 2015  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også