Hamburg Süd og UASC i globalt samarbejde

Hamburg Süd og United Arab Shipping Company har indgået en global samarbejdsaftale, oplyser de to containerredere.

De to containerrederier tyske Hamburg Süd og Dubai-baserede United Arab Shipping Company (UASC) er det nyeste skud på stammen af de mange containeralliancer, der i denne tid bliver annonceret af de større spillere i segmentet.

Efter flere møder og diskussioner er de to parter underskrevet en global samarbejdsaftale, der omhandler flere af redernes kerneruter, oplyser de to i en meddelelse. Det er blandt andet ubalancen på containermarkedet, der er har fået de to til at indgå et samarbejde, fremgår det. Samtidig åbner aftalen for UASC's vedkommende for nye markeder: 

"Dette samarbejde med Hamburg Süd giver adgang til sydamerikanske ruter og illustrerer vores ambitiøse tilgang til at udvide vores geografiske dækning," siger CEO for UASC Jørn Hinge i meddelslen.

SeaIntel: To nye alliancer slår resten af industrien 

Bestyrelsesformand i Hamburg Süd, Dr. Ottmar Gast, supplerer:

"Denne aftale vil gøre det muligt for Hamburg Süd og UASC at komplimentere hinandens kerneservices og netværk," siger han og peger på, at det mere omfattende netværk er til fordel for kunderne i begge rederier.

Indledningsvist har de to rederier aftalt at samarbejde på flere af deres respektive kerneruter. For Hamburg Süd betyder det, at rederiet vil blive en del af ruter fra Asien til Nordeuropa og USA fra december 2014 og januar 2015, mens UASC vil gå ind i ruter fra Europa til den sydamerikanske østkyst og på ruter fra Asien til den sydamerikanske østkyst fra midten af 2015, fremgår det.

I første omgang vil aftalen bestå af udveksling af slots, og muligheder for yderligere skibe vil blive undersøgt senere. De to rederier drøfter i øjeblikket, hvorvidt samarbejdet skal udvides yderligere geografisk.

UASC er i forvejen medlem af den nyeste af de fire store alliancer i containerindustrien - Ocean Three. UASC kom med i alliancen sammen med kinesiske CSCL og franske CMA CGM, efter at sidstnævnte skulle finde en nødplan, efter at være blevet skrottet af Maersk Line og MSC, da P3 blev til 2M.

Læs mere om de to rederier her

Alphaliner: Her er de nye alliancers første kampplads

CMA CGM: Hurtigt P3-alternativ nødvendigt 

UASC, CMA og China Shipping lancerer ny alliance 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også