Drewry: Maersk Line banker rivalerne igen

Forventninger til Maersk Line er betydelige forud for halvårsregnskab tirsdag. Rederiet vil fortsætte med at udkonkurrere markedet og høste de største fordele af stigende fragtmængder, mener Drewry.
Foto: Maersk Line
Foto: Maersk Line

Maersk Line vil fortsætte med at slå sine rivaler på de finansielle resultater, og rederiet vil med en samlet markedsandel på omkring 16 procent af det globale containermarked drage størst fordel af alle af den voksende efterspørgsel på de store nøgleruter mellem Asien og Europa.

Tårnhøj beskæftigelse i containerflåden 

Det skriver Drewry Maritime Equity Research i et notat mandag forud A.P. Møller - Mærsks regnskab for 2. kvartal og første halvår 2014, der offentliggøres i morgen:

"Maersk Lines hovedforretning på Asien-Europa viser allerede tidlige tegn på fornyet vækst i mængderne på op til otte procent årligt, som overstiger såvel vores egne som industriens forventninger," skriver Drewry, der peger på den uventede store vækst på ruter fra Asien til Nordeuropa i 2. kvartal, der er fortsat ind i starten af 3. kvartal og den normale højsæson. Det har skabt udnyttelsesgrader på skibene et stykke over 90 procent, der understøtter rederiernes annoncerede rateforhøjelser i spotmarkedet.

Global containerfragt viser fortsat vækst 

"Uanset at industrien udfordres af overkapacitet er Maersk Line fortsat med at overraske positivt på såvel marginer og vækst i takt med, at selskabets håndfaste arbejde med at reducere omkostningerne har været en succes," fastslår Drewry.

Trods  store udsving i raterne er Maersk Lines resultater for hele 2013 og i 1. kvartaL 2014 steget markant i forhold til de foregående år, hvor det kun lykkedes en håndfuld rederier at nå break-even, mens mange fortsatte med at tabe store beløb, påpeger Drewry.

SeaIntel: Søren Skou leverer varen i Maersk Line 

Maersk Lines omfattende omkostningsprogram iværksat fra begyndelsen af 2012 har været den store driver i Maersk Lines  succes med at genoprette profitabiliteten, og ifølge Drewry vil rederiet fortsætte med at at høste markante stordriftsfordele uanet vanskelige markedsvilkår. Leveringen af de nye 18.270 teu-skibe sker løbende, og Maersk Line får alle 20 leveret i perioden 2014-2016.

I 1. kvartal 2014 reducerede Maersk Line omkostningerne med ni procent i en periode, hvor fragtraterne var nede med fem procent og globalt var faldet med syv procent. Samtidig øgede Maersk Line sine markedsandele.

August-rateløft på Asien-Europa forsvundet igen

Maersk Line forventer endnu bedre 2014-resultat 

SeaIntel: Maersk Line i opgør med brudte kontrakter  

Bimco: Efterspørgslen overstiger udbud på flere containerruter 

Her er overblikket over Maersk-regnskabet 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også