Klaus-Michael Kuehne hylder P3-alliancens død

Klaus-Michael Kuehne fra logistikkæmpen Kuehne+Nagel og tillige storaktionær i Hapag-Lloyd betegner Kinas afvisning af P3-alliancen som "en god nyhed på alle tænkelige måder".
AF RITZAU FINANS

En af Tysklands mest magtfulde mennesker inden for logistikbranchen hylder torsdag de kinesiske myndigheder for at have lagt
shippingalliancen P3, der inkluderede Maersk Line, i graven. Det skriver Lloyd's List.

Der er tale om Klaus-Michael Kuehne, den tyske milliardær, der ejer logistikkæmpen Kuehne+Nagel samt andele i rederiet Hapag-Lloyd, der ved
en konference fortalte, at han så den kinesiske beslutning som "vis".

"Kinesernes store visdom har hjulpet til at sikre, at der fortsat vil være konkurrence mellem verdens største rederier. Set fra
logistikbranchens synspunkt er det en god nyhed på alle tænkelige måder," sagde Klaus-Michael Kuehne.

P3-alliancen var et planlagt samarbejde mellem verdens tre største containerrederier, Maersk Line, MSC og CMA CGM, der skulle skabe fælles
drift på nogle af verdens største handelsruter. Alliancen ville skabe markante omkostningsbesparelser for rederierne i en tid, hvor hele
branchen er hårdt presset af lave fragtrater.

P3s bortfald kan løfte chartermarkedet

Har Maersk Line og MSC deres egen Plan B? 

Vil Kina beskytte sin egen shippingindustri? 

Afskibere græder tørre tårer over P3-kollaps 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også