OOCL fordobler omsætningen i første kvartal

Containerrederiet OOCL fordobler sin omsætning i årets første tre måneder, hvor skyhøj efterspørgsel og kapacitetsmangel har skubbet voluminerne i vejret på især Asien-Europa.
Foto: PR / OOCL
Foto: PR / OOCL
AF RITZAU FINANS OG SHIPPINGWATCH

Orient Overseas Container Line, OOCL, leverer voldsom fremgang i første kvartal.

I årets første tre måneder voksede omsætningen således med hele 96 pct. til 3,01 mia. dollar, mens den samlede volumen blev øget med 23,8 pct.

Det viser en opdatering fra containerrederiet fredag.

Den markante fremgang er drevet af den tårnhøje efterspørgsel i containermarkedet, hvor flaskehalse og lageropbygning især i USA har ført til kapacitetsmangel. En situation, der kun blev forstærket af blokeringen af Suez-kanalen i slutningen af marts, hvor skibet Ever Given sad fast i næsten en uge.

Den store handelsrute fra Asien til Europa oplevede den største stigning i omsætning i perioden og stod for hele 860 mio. dollar i første kvartal. Det er en stigning på hele 163 pct. fra samme periode sidste år.

Samtidig har fragtraterne været sendt voldsomt i vejret i den sidste del af 2020 og den første del af 2021, fordi kapaciteten ikke har kunnet følge med efterspørgslen.

De store ratestigninger blev også understreget fredag, hvor friske tal fra Shanghai Shipping Exchange viste en ny stigning til rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI) i denne uge, som dermed sender indekset i rekord.

I fredagens opgørelse er indekset steget til 2979,76 fra 2833,42 ugen før.

OOCL tjener tæt på 1 mia. dollar i rekordår

OOIL rejser over 700 millioner kroner til nye skibe og containere 

Stærkt containermarked sender OOCL's indtjening til vejrs 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også