OOCL tjener tæt på 1 mia. dollar i rekordår

Containerrederiet OOCL har hentet et driftsoverskud på 992 mio. dollar i 2020, og det er det bedste resultat nogensinde, skriver rederiet. Også omsætningen og antallet af fragtede containere slår rekord.
Foto: PR / OOCL
Foto: PR / OOCL
AF RITZAU FINANS

Orient Overseas Container Line (OOCL) har fredag aflagt regnskab for 2020, og det bød på solid fremgang for både indtjening og omsætning.

Selskabet realiserede i 2020 en omsætning på 8191 mio. dollar mod 6879 mio. dollar året forinden. Driftsoverskuddet tog samtidig et markant hop opad til 992 mio. dollar fra 361 mio. dollar i 2019.

"Vores imponerende resultat for 2020, som inkluderer den højeste omsætning, håndteringer og fortjeneste nogensinde for vores kerneforretning inden for shipping og logistik, blev opnået i en hidtil uset og ekstremt kompliceret kontekst," skriver selskabet i en meddelelse.

OOCL ekspederede i alt 7,5 mio. containere i 2020 mod 7 mio. containere året inden.

Selskabet fremhæver, at det gik ind i 2020 med et optimistisk syn på året. En handelsaftale var faldet på plads mellem Kina og USA – og det tegnede lyst for verdenshandlen. Men den forventning fik corona hurtigt vendt på hovedet.

Ikke desto mindre oplevede selskabet fra juni og fremefter et stærkt opsving i sin aktivitet.

"Til gengæld steg efterspørgslen efter plads på vores forskellige handelsruter dramatisk, og der blev gjort en indsats for at sætte mere kapacitet i drift hurtigst muligt for at imødekomme de overraskende niveauer af efterspørgsel," skriver selskabet videre.

Selskabets ebit-margin endte i 2020 på 12,3 pct. mod 5,3 pct. i 2019.

CMA CGM lander milliard på bundlinjen i fjerde kvartal 

OOIL rejser over 700 millioner kroner til nye skibe og containere

OOCL fastholder overskud i årets første halvår 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også