Stærkt containermarked sender OOCL's indtjening til vejrs

OOCL havde en indtjeningsfremgang på mere end 51 pct. i fjerde kvartal. Fremgangen er drevet af det særdeles stærke containermarked på Stillehavet og mellem Asien og Europa.
Foto: PR / OOCL
Foto: PR / OOCL
AF RITZAU FINANS

Det Hongkong-baserede containerrederi Orient Overseas Container Line (OOCL), der konkurrerer med Maersk Lines, fik i fjerde kvartal en fremgang i indtægterne på mere end 51 pct. drevet af stor fremgang på ruterne over Stillehavet og mellem Asien og Europa.

Det fremgår fredag af koncernens markedsopdatering for perioden fra oktober til december.

Orient Overseas Container Line fragtede 2,23 mio. 20-fodscontainere (teu) i fjerde kvartal, hvilket er en stigning på 23,7 pct. i forhold til fjerde kvartal 2019. Det er også en fremgang i forhold til væksten på 9,5 pct. i tredje kvartal.

Her steg væksten især af fragt på ruterne over Stillehavet, hvor det blev til en vækst på 28,9 pct. til 639.034 teu. På Asien-Europa-ruterne steg antallet af fragtede containere med 17,6 pct. til 429.144 teu, mens væksten på ruterne internt i Asien steg med 23,5 pct. til godt 1 mio. teu.

Indtægterne på alle ruter er steget med 51,2 pct. i fjerde kvartal til 2,42 mia. dollar. Her blev væksten på sejladserne over Stillehavet på 56,6 pct. til 994 mio. dollar, mens den på Asien-Europa steg 56,5 pct. til 447 mio. dollar. Internt i Asien blev væksten på 55,1 pct. til 795 mio. dollar, mens væksten på de transatlantiske ruter kun blev på 4 pct. til 156 mio. dollar.

OOCL øgede i perioden sin fragtkapacitet med 17,5 pct. på årsbasis, men i perioden oplevede koncernen alligevel en øget loadfaktor på 4,6 pct.

Cosco lægger milliardordre på nye megaskibe

Kina overvejer tiltag for at øge kapacitet og stabilisere containerrater 

OOCL øgede omsætning og mængder i tredje kvartal 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også