Maersk og partner i 2M sætter rute på pause i lavsæsonen

2M-alliancen suspenderer den såkaldte AE-2-rute, der også er kendt som Swan, på grund af  sæsonmæssige nedgang i fragtmængderne ud af Asien.
Foto: PR/Maersk
Foto: PR/Maersk
AF RITZAU FINANS

Containeralliancen mellem Maersk og MSC, 2M, reducerer kapaciteten mellem Asien og Europa ved midlertidigt at suspendere den såkaldte AE-2-rute, der også er kendt som Swan.

Det skriver Alphaliner.

Swan er en af seks strenge, som M2 tilbyder mellem Fjernøsten og Nordeuropa, og den repræsenterer en gennemsnitlig ugentlig kapacitet på 18.000 20-fods containere (teu) eller 18 pct. af den totale kapacitet, som 2M har på ruten.

Suspenderingen starter i den først uge af oktober og skyldes den forventede almindelige sæsonmæssige nedgang i fragtmængderne ud af Asien.

MSC oplyser ifølge Alphaliner, at det forventer at genoptage servicen på Swan medio november - forudsat at der sker en bedring i efterspørgslen i markedet.

Sidste år foretog 2M samme manøvre, da det suspenderede 12 sejladser på strengen fra medio september til tidligt i december samme år.

Ud over suspenderingen af Swan-loopet vil Mærsk og MSC også droppe tre sejladser på Asien-Europa i første halvdel af oktober. Det gælder en enkelt sejlads på AE-7/Condor-servicen i uge 40 og to sejladser på AE-20/Dragon-servicen i uge 40 og 41.

Analytiker: CMA CGM's vækstambitioner har en pris 

Rater på containerfragt falder 3,6 pct. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også