Maersk Honam genopstår under nyt navn

Halvandet års tid efter den tragiske brandulykke ombord på Maersk Honam, som kostede flere besætningsmedlemmer livet, genopstår containerskibet på over 15.000 teu nu under et nyt navn. Se billederne og få overblikket her.
Foto: PR / Maersk
Foto: PR / Maersk

Maersk Honam bliver igen en del af Maersks flåde.

Lidt over halvandet år efter den tragiske brand ombord på containerskibet, som kostede fem besætningsmedlemmer livet, er det nu igen ved at være klar til at sejle på søen.

Det er samtidig blevet omdøbt til Maersk Halifax, skriver analysehuset Alphaliner i sit ugentlige nyhedsbrev.

Det 15.282 teu store skib lå længe efter ulykken i marts sidste år stille i havnen Jebel Ali sydvest for Dubai, men i slutningen af 2018 kom det frem, at Maersk planlagde at lade skibet genopstå for at mindske sine tab.

ShippingWatch kunne i februar i år fortælle, at containerskibet var blevet skåret op i dele, og at den relativt ubeskadigede midterdel til agterstævn på 228,5 meter havde kurs vej mod Hyuandai Heavy Industries (HHI) i Sydkorea for at blive genopbygget. 

Værftet i den sydkoreanske havneby Ulsan har siden da gjort sit for at reparere skibet, og nu er det renoverede containerskib ifølge Alphaliner snart klar til at genoptage sejladsen – denne gang under navnet Maersk Halifax.

Artiklen fortsætter efter billederne...

Foto: PR / Maersk
Foto: PR / Maersk
Foto: PR / Maersk
Foto: PR / Maersk
Foto: PR / Maersk
Foto: PR / Maersk
Foto: PR / Maersk
Foto: PR / Maersk

Maersk Honam blev leveret i september 2017 som det tredje skib i en serie på ni containerskibe på 15.282 teu, som Maersk bestilte fra Hyundai Heavy Industries i midten af 2015.

Blot et halvt år efter søsættelsen opstod der imidlertid en brand ombord på Maersk Honam den 6. marts sidste år.

"Branden, som ulykkeligvis tog fem besætningsmedlemmers liv, knuste skibet og ødelagde dets last," skriver Alphaliner i dag om ulykken.

Da det endelig lykkedes for brandfolk at få bugt med flammerne, besluttede Maersk sig for at få trukket båden til Dubai for at vurdere skaderne og redde den last, som stadig var intakt.

"Mens vurderingen viste, at de dele af skibet mod stævnen, som var skadet af ilden, ikke kunne repareres, viste undersøgelsen også, at agterenden af skibet inklusiv maskinrummet stadig var mere eller mindre intakt," skriver Alphaliner om forløbet.

Maersk tog på den baggrund den noget "usædvanlige beslutning" om at genindsætte Maersk Honam i service.

"Maersk valgte Drydocks World Dubai til at skære skibet over og genanvende den beskadigede stævn og dækket. Samtidig gav Maersk Hyundai Heavy Industries kontrakten med at konstruere en ny frontsektion og beboelsesafdeling til at erstatte de beskadigede dele."

Sammenlignet med andre store containerskibe (ULCS'er) på 15.000 teu er skibsserien ifølge Alphaliner unik i sit mere kompakte design og relativt mindre skib på "blot" 353 meter og en skrogbredde på maksimalt 53,3 meter.

Maersk endte med at bestille yderligere to skibe i serien udover de ni skibe, rederiet i første omgang bestilte.

Siden ulykken har Maersk desuden ændret sine retningslinjer for farligt gods.

Dele af Maersk Honam er på vej mod værft i Sydkorea

Maersk sætter ind for at undgå dødsulykker 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også