ShippingWatch

Maersk sætter ind for at undgå dødsulykker

Syv ansatte mistede livet, mens de var på arbejde for Maersk i 2018, og frekvensen af alvorlige ulykker er ikke forbedret de seneste år. Selskabet har ifølge CEO Søren Skou indført "en anderledes tilgang til sikkerhed og en ny sikkerhedsorganisation."

Branden på Maersk Honam, der opstod i marts sidste år, kostede i alt fem besætningsmedlemmer livet. | Foto: Den Indiske Kystvagt

Maersk har gjort "betydelige ændringer" i selskabets håndtering af sikkerheden for sine ansatte, efter at i alt 34 medarbejdere har mistet livet i de sidste fem år.

Af selskabets bæredygtighedsrapport for 2018 fremgår det, at Maersk i starten af 2018 foretog en undersøgelse af sikkerheden for de ansatte.

For set på netop sikkerhedsparameteret har selskabet ikke oplevet nogen "betydelig forbedring i de sidste fire-fem år," lyder det.

Vi har nået et plateau i sikkerhedsperformance, hvor frekvensen af ulykker ikke er blevet forbedret.

Maersk i bæredygtighedsrapport

"Gennemgangen viste, at vi har nået et plateau i sikkerheds-performance, hvor frekvensen af ulykker ikke er blevet forbedret. Endnu vigtigere er det, at højkonsekvens-hændelser, især de, der resulterer i dødsfald, fortsatte med at opstå," lyder det i rapporten.

Ifølge Børsen har Maersk som led i bestræbelserne på at forbedre sikkerheden ansat Kevin Furniss som ny chef for globalt sikkerhedsarbejde. Furniss blev ifølge mediet ansat i APM Terminals i 2014.

Syv omkomne sidste år

Især branden ombord på containerskibet Maersk Honam var en betydelig årsag til, at det samlede dødstal endte på syv personer sidste år. Fem besætningsmedlemmer mistede livet i marts 2018, da skibet brød i brand og brændte i flere dage. Ulykken har fået Maersk til at ændre sine retningslinjer for farligt gods.

Gennemgangen af sikkerhedsprocedurerene har medført "betydelige ændringer" i Maersks tilgang på området fremadrettet, lyder det i rapporten. Et arbejde, som også topchef Søren Skou omtaler i sin beretning fra årsregnskabet.

"Tabet af syv liv i 2018 forstærker kun vores løfte om at styrke vores tilgang til sikkerhed, så dødsfald kan undgås. For at sikre, at vi kommer tættere på vores mål om nul dødsfald, har vi implementeret en anderledes tilgang til sikkerhed og ny selskabssikkerhedsorganisation," siger Søren Skou i årsregnskabet.

Især tre faktorer vil være i fokus, fortsætter topchefen her.

"Herunder lederskabsansvarlighed, skabe kapacitet til sikre operationer og én sikkerhedskultur. Vi bygger på de solide foranstaltninger, vi allerede har på plads og inddrager de teams, der er mest udsatte, for at identificere og sikre, at de rette forebyggende tiltag er på plads, og vi derved mindsker endnu flere risici."

For 2019 vil selskabet udarbejde nye mål set på sikkerheden, fremgår det af rapporten.

Dele af Maersk Honam er på vej mod værft i Sydkorea 

Maersk indfører stikprøvetjek af containere 

Mere fra ShippingWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 268 millioner britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Det var tid til procedure i Dan-Bunkering sagen, hvor anklageren kræver bøde- og fængelsstraf. 2022 tegner til at blive nyt hæsblæsende containerår, klima spillede afgørende rolle i Lasse Kristoffersens beslutning om jobskifte i en uge, hvor Norden lagde tørlast og tank sammen i ny struktur.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs