MSC vil sejle langsommere og droppe tabsgivende ruter

MSC er i gang med en større øvelse for at sikre højere pålidelighed og effektivitet. Skibene skal bl.a. sejle langsommere, og rederiet vil have 2M-partner Maersk Line med, siger formand og CEO Diego Aponte til Lloyd's List.
Flere tiltag skal sikre bedre service og mindske tab hos MSC, siger Diego Aponte, formand og CEO for rederiet. | Foto: MSC
Flere tiltag skal sikre bedre service og mindske tab hos MSC, siger Diego Aponte, formand og CEO for rederiet. | Foto: MSC

Skibene i flåden hos verdens næststørste containerrederi, MSC, skal ikke længere sejle lige så hurtigt som tidligere. Det fortæller formand og CEO Diego Aponte til Lloyd's List.

Ifølge topchefen bidrager megaskibene, som alle de store containerrederier i flere år har fået leveret, til en stigende upålidelighed i rederiets forskellige services, og det skal der gøres op med. En upålidelighed, der er blevet klaget over blandt flere af de store i branchen, hvor blandt andre Kuehne+Nagel rejste kritik over for ShippingWatch for nylig.

"Vi har besluttet at gå efter mere slow steamning og vil tilføje skibe til ruter, som vi opererer, for at forbedre punktligheden," siger Aponte til mediet.

Desuden vil tabsgivende services blive droppet i en større gennemgang af rederiets netværk.

Meldingen kommer efter dårlige resultater over hele linjen fra containerindustrien, hvor MSC dog ikke offentligør regnskabstal. MSC har taget kontakt til partneren i alliancen 2M, Maersk Line, om at tage lignende tiltag på øst-vest ruterne.

OECD udregner prisen på containerrederiernes forsinkelser 

Kuehne+Nagel: Containerrederierne reagerer ikke på klager 

Dykket i containerredernes pålidelighed fortsætter 

Maersk Line relancerer netværk for at forbedre rettidighed 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også