Digitaliseringen sniger sig ind hos shipping

Som nok det sidste store erhverv har shipping og containerrederierne først nu taget digitaliseringen til sig. Brugen af egentlig kunstig intelligens som førerløse skibe ligger et godt stykke ude i fremtiden.
Foto: Nick Ut/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Nick Ut/AP/POLFOTO/arkiv

Som verdens største containerrederi bliver der traditionelt set lyttet nøje til, hvad Maersk Line beslutter sig for og har af planer for fremtiden. Man kan sige, det var Maersk Line, der satte bølgen af megaskibe i gang med den Triple-E serie, som ikke længe var verdens største skib, fordi alle konkurrenterne så gjorde det samme.

På samme måde er det med den digitalisering, som nu begynder at indfinde sig shippingindustrien og især hos containerrederierne, som oftest er dem der er forrest i den teknologiske udvikling i skibsfarten.

Mange uden for shippingverden vil nok stille det oplagte spørgsmål, om containerindustrien, altså både rederierne og havneterminalerne rundt omkring i verden, er analoge. Ikke helt, og dog. For langt størstedelen af den kontakt, der finder sted i dag mellem rederierne og kunderne, er meget old school, analog, elle via telefonen, om man vil. Og kommer det til egentlig kunstig intelligens som i form af handelsskibe, der sejler helt uden styrmand, er dog et godt stykke ude i fremtiden, især hvis handler om de store oecangående skibe.

Det er igen Maersk Line, der har trukket og stadig trækker digitaliseringen i en af de mest globale industrier i erhvervslivet, containerindustrien Det er der flere grunde til.

Omstillingen

  • Siden Nils Smedegaard Andersen måtte overlade chefjobbet for hele Maersk-gruppen til Søren Skou i sommeren 2016, har det handlet om at fremtidssikre og skære forretningen til. Ind med shipping, ud med olien. Eller med andre ord en bevægelse væk fra det gamle industrikonglomerat. Et af Skous mantraer blev hurtigt, at der skulle skub i digitaliseringen i en industri, der haltede efter.

Bestyrelsesformanden

  • Det næste tydelige skridt mod digitaliseringen var udnævnelsen af den tidligere direktør for IT-virksomheden Jim Habemann Snabe til bestyrelsesformand, som afløste Michael Pram Rasmussen i april 2017.

Metervaren

  • Maersk Line har endnu en god grund til at blive mere digital, eller i det mindste tale behovet for digitalisering op. For rederiet har gennem de seneste år forsøgt sig med ”kvalitetskoncepter”, som kunderne ganske enkelt ikke har haft lyst til at betale ekstra for. Daily Maersk er nok det bedste eksempel, med daglige ankomster af containere på hovedruten mellem Nordeuropa og Asien. I dag er det svært at tage mere for transporten af en container end konkurrenten, så der er i høj grad blevet tale om metervare, som det er svært at differentiere sig på. Måske med mindre man netop kan tage føringen i den digitale transportverden og blive det rederi, der sammen med partnere som f.eks. IBM, kan skabe den platform, de fleste ønsker at bruge. Men Maersk Line er ikke alene. Rederiets konkurrent OOCL indgået et lignende samarbejde med Microsoft.

Hvor stor en forskel, digitaliseringen vil betyde for shipping og containerrederierne afhænger lidt af hvem man spørger. Maersk Lines franske konkurrent CMA CGM nedtoner betydningen af det, og for nylig lød endog fra Snabe, at det i sidste ende er kerneforretningen, at transportere en container fra A til B, der er det vigtige.

Hvis Erick Thürmer har ret, vil 3D ændre den maritime industri voldsomt. Snart 

Den reelle trussel kommer måske fra en helt anden kant, som også har med digitalisering at gøre. Nemlig de mange nye start-ups på markedet som det nye Flexport, der allerede har hele det digitale brugervenlige set-up klart, og som med tiden kan blive kundernes indgang til containertransport, så rederierne ender med at få en rolle som underleverandør.

Spæde tests er i gang

Det er bl.a. Boston Consulting Group, der ridser det scenarium op.

"Kommer rederierne ikke med på vognen nu, risikerer de at blive reduceret til skibsejere uden kontakt med kunderne," lød advarslen for nylig fra et af verdens største konsulenthuse.

Når det gælder førerløse skibe, altså skibe der styres fra land uden mandskab på broen, kan der gå et godt stykke tid, førend i alt fald de store containerskibe sejler uden mandskab. Ifølge Søren Skou sker det ikke i hans tid.

De første spæde tests er dog i gang med små skibe, og her er det motorproducenterne som Rolls-Royce og Wärtsilä, der især er med, ligesom der er områder i bl.a. Københavns Havn og i de norske fjorde, der bliver anvendt til det. Maersks slæbebådsselskab Svitzer har kunnet fjernstyre et skib i havnen, men understreger også, at der ingen planer er om at sejle med skibe uden styrmand indtil videre.

Big data: Fantasiverden eller shippings redning?

Amerikanske Flexport vil bide skeer med DSV og Kuehne + Nagel

Norske selskaber vil skabe verdens første autonome shippingselskab 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også