Avis: Nordic Capital har taget første skridt til salg af Unifeeder

Nordic Capital har kort før årsskiftet valgt to udenlandske banker til at stå for arbejdet med salget af det aarhusianske rederi Unifeeder. Det skriver Berlingske Business.
Foto: Unifeeder
Foto: Unifeeder

Nordic Capital har ejet Unifeeder siden 2013. Salg eller børsnotering af rederiet har været en del af kapitalfondens plan for Unifeeder siden begyndelsen.

Nu er første skridt taget til salgsprocessen, da kapitalfonden kort før nytår har valgt to udenlandske banker til at lede salgsprocessen, skriver Berlingske Business.

Det sker kort tid efter, at tidligere Maersk-CEO Nils Smedegaard Andersen indtrådte som bestyrelsesformand for rederiet.

"Jefferies og Citi er hyret til at stå for en proces i Unifeeder, som efter en hård periode har klaret sig ganske godt i 2017," siger en kilde til baggrund til Berlingske Business om salget.

Nils Smedegaard Andersen afviser over for avisen at kommentere oplysningerne. Partner i Nordic Capital Lars Terney er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser.

Da Nordic Capital købte Unifeeder tilbage i 2013, lød prisen på 4 mia. kroner.

Avis: Smedegaard peger på Maersks største udfordring 

Nils Smedegaard Andersen skal gøre Unifeeder klar til salg eller børsnotering 

Tidligere Maersk-CEO ny bestyrelsesformand for Unifeeder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også