Putin udskyder salg af russisk olieselskab

Rusland har valgt at udskyde et delvist salg af olieselskabet Bashneft. Ifølge Bloomberg News mener de interesserede købere, at prisen er for høj set i lyset af de fortsat lave oliepriser. Salget skulle ellers netop lukke hullet efter faldende olieindtægter i statskassen.
Foto: Vasily Maximov/AP/Polfoto
Foto: Vasily Maximov/AP/Polfoto

Rusland udskyder en storstilet privatisering af olieselskabet Bashneft.

Egentlig skulle salget af lidt over 50 pct. af aktierne i selskabet være med til at lukke hullet i den russiske statskasse, der er hårdt ramt af de faldende oliepriser.

Men nu får de selvsamme oliepriser regeringen til at udskyde salget, skriver Bloomberg News, der fortæller, at beslutningen er blevet truffet af premierminister Dimitri Medvedev og præsident Vladimir Putin.

Ifølge erhvervsmediet mener flere af de interesserede købere, herunder den privatejede konkurrent Lukoil, at prisen på omkring 315 mia. rubler (cirka 32,5 mia. kr.) er for høj set i lyset af de nuværende oliepriser.

Putin vil privatisere sig ud af oliekrisen

Samtidig planlægger Rusland en række salg af andre statsejede selskaber i år, og de får nu lov til at komme foran i køen. Det drejer sig blandt andet om tankrederiet Sovcomflot og olieselskabet Rosneft, som allerede er delvist ejet af BP.

Netop Rosneft har været nævnt som en mulig køber til aktierne i Bashneft, men ifølge det russiske medie RBC foretrækker regeringen formentlig at sælge til anden side. Derfor bliver privatiseringen af Bashneft, der skulle være sket allerede næste måned, nu udsat til et senere tidspunkt.

Bashneft blev overtaget af den russiske regering i 2014, da staten beslaglagde rigmanden Vladimir Evtushenkovs aktier i selskabet. Det skete som led i en sag om hvidvaskning, der senere blev droppet skriver Bloomberg News.

Olieselskabet er i dag ejet fuldt ud af staten og producerer omkring 425.000 tønder om dagen. Det svarer til cirka fire procent af Ruslands daglige produktion.

Minister: Sovcomflot kan blive privatiseret i år

Medie: Putin overvejer delvist salg af Rosneft

Rusland kan se frem til forlængede sanktioner fra Vesten

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også