Nyt norsk oliemarked til 50 mia kr på vippen

Der er tale om et marked for udenlandske underleverandører, der løber op i 50 mia norske kroner, når eller hvis Loftoen åbnes op for olieefterforskning. Men den norske regering tøver.

Det potentielt store olie- og gasområde ved Lofoten i Nordnorge kan betyde ordrer til danske og andre udenlandske underleverandører på hele 50 mia. kr., lyder det i en vurdering fra det norske analyse- og rådgivningsbureau Rysted Energi ifølge Dagens Næringsliv.

Den norske regering er under pres fra industriinteresser for at åbne for efterforskning i området, men miljø- og fiskeriinteresser trækker i den modsatte retning af frygt for naturen.

Det norske Oljedirektoratet har vurderet, at der kan være op til 1300 millioner tønder olie- og gasressourcer i området, hvoraf to tredjedele menes at være olie til en pris, der er sat til 100 USD per tønde.

Det er erhvervslivet i Nordnorge, der har bedt Rysted udarbejde en vurdering af, hvad det vil koste, hvis den norske regering beslutter at udskyde de første efterforskninger til om fire år.

Olieminister Tord Lien fra Fremskrittspartiet siger til avisen, at han ikke vil spekulere i hypotetiske beregninger.

Frygt for stort hul i norsk olieproduktion

Norske olieindtægter styrtdykker

Ny norsk regering har ikke opgivet Lofoten

Solberg skuffer olieindustrien: Åbner ikke Lofoten 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår