Ny norsk regering har ikke opgivet Lofoten

Selv om den norske regering har lavet en aftale med sit parlamentariske grundlag om ikke at åbne for boringer i det olierige Lofoten-område, vil den se på det om fire år, fastslår Fremskridtspartiet.
AF THOMAS BO CHRISTENSEN, ENERGIWATCH

Kampen om Lofoten er ikke tabt.

Sådan siger næstformand i det norske Fremskridtsparti og den formentlig kommende olie- og energiminister, Ketil Solvik-Olsen, til Stavanger Aftenblad.

"Det smerter, at vi tabte Lofoten i denne periode. Men vi vil arbejde for at få åbnet områderne i næste periode. Nu har vi fire år til at finde løsninger på konflikterne, som lammer sagen politisk," udtaler han med henvisning til, at de to regeringspartier Høyre og Fremskridtspartiet har lavet en fireårig aftale med Venstre og Kristeligt Folkeparti om ikke at gå videre med miljøundersøgelser til udforskningen af området.

Norsk olieindustri dybt skuffet over Lofoten-melding 

Området menes at indeholde enorme mængder olie og kan være med til at imødegå nedgangen i produktionen fra Nordsøen, hvor outputtet forventes at falde med op til 50 pct. frem mod 2030.

Mens regeringspartierne er for at se på udvinding i området, er Venstre og Kristeligt Folkeparti, som støtter regeringen, begge modstandere af at åbne naturskønne Lofoten for olieindustrien. Men aftalen er altså ikke det sidste ord, der er sagt i sagen, lyder det fra Ketil Solvik-Olsen.

"Vi skal snakke med fiskerne, turistindustrien og forskerne for at finde løsninger. Selv om vi vil respektere samarbejdsaftalen for denne stortingsperiode, har vi ikke lovet Venstre og KrF varig fred," siger han videre.

Solberg skuffer olieindustrien: Åbner ikke Lofoten

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også