Statoil lukker og slukker sin afdeling i Iran

Statoil har lukket sit sidste kontor i Teheran, og det norske olieselskab er dermed færdig i landet efter at have investeret mere end fire mia. kr.
Det skriver Offshore.no.
"Vi har ikke længere behov for et kontor i Teheran. Efter at har færdiggjort udbygnigen af South Pars seks, syv og otte, har vores kontor i Iran primært arbejdet med at få dækket omkostningerne fra udbygningen i overensstemmelse med kontrakterne," siger informationschef i Statoil, Bård Glad Pedersen.
Han fortæller, at Statoil nedlagde sit sidste kontor i landet i slutningen af juli i år, efter at selskabet havde fået tilbagebetalt udestående gæld fra Irans nationale olieselskab Nioc.
Iran får nye supertankere fra Kina
Beløbet er på i alt 4,8 mia. norske kroner, og det var penge, som Iran skyldte Statoil for de investeringer, Statoil foretog i South Pars, Anaran og Khoramabad. Statoil har i flere år modtaget betaling i form af flydende gas.
"Efter udbygningen var færdig, har vi fået dækket de omkostninger vi havde krav på, men vi rapporterer ikke for enkeltprojekter og ønsker derfor ikke at give mere detaljeret information," siger Bård Glad Pedersen.
Tidligere på måneden skrev nyhedsbureauet Reuters, at vestlige olieselskaber som Conoco, Chevron, Exxon Mobil, Shell, Total og Gazprom alle står i kø for at indtage Iran, hvis sanktionerne mod landet ophæves.
Irans største rederi sejrer over EU
Tysk rederi indstiller iranske havneanløb
Iran et minefelt for forsikringsselskaber
Relaterede artikler:
Tysk rederi indstiller iranske havneanløb
For abonnenter
Iran et minefelt for forsikringsselskaber
For abonnenter