Rusland løsner monopol på LNG-eksport

Der er nye toner på vej fra det russiske Energiministerium, der med et nyt lovforslag gradvist vil læmpe på de nuværende regler for eksport af flydende naturgas (LNG) og gas. Det skriver Barents Observer.
Indtil nu har den handel ellers kun været forbeholdt statsejede Gazprom, men ifølge energiminister Aleksandr Novak vil både statsejede Rosneft og privatejede Novatek få lov til at eksportere gassen - for Novatek gælder det dog kun i forbindelse med det store russiske projekt Yamal LNG, der i øjeblikket er under udvikling i den russiske del af Arktis.
Rusland fjerner skat på olieudvinding
Og der er da heller ikke tale om en fuldstændig liberalisering af området, fremgår det af et udkast af lovforslaget, der understreger, at "det kun er statsejede virksomheder eller virksomheder, der allerede har fået godkendelse til at bygge LNG-terminaler", som vil kunne få en licens til at eksportere gassen.
Andre skal søge tilladelse hos Energiministeriet. Samtidig bibeholder Gazprom også sit monopol rørledningsgas.
Relaterede artikler:
Putins knibtangsmanøvre på europæisk naturgas
For abonnenter