Rusland opretter statsligt kontor for Nordøstpassagen

Rusland vil have styr på sejladsen gennem Nordøstpassagen, og landet har derfor oprettet et nyt statsligt kontor, der skal regulere trafikken gennem den attraktive alternative sejlrute.
Foto: Privat
Foto: Privat

Rusland har bekendtgjort en ny lov om kommerciel navigation og sejlads i Nordøstpassagen og skabt et statsejet kontor, der skal sætte pris på og regulere sejladsen gennem Nordøstpassagen for at skabe "sikker navigation og forebyggelse, reduktion og kontrol af forureningen i havmiljøet." Det skriver Hong Kong Shipping Gazette.

"Bortset fra Nordøstpassagen er hovedalternativet søruten fra Europa til Asien gennem Suezkanalen. Men Nordøstpassagen er halvt så lang og meget mere sikker, og dermed er det et lille mirakel, at flere og flere europæiske selskaber nu begynder at foretrække at levere deres varer til Asien gennem Nordøstpassagen," lyder det i et nyhedsbrev fra British International Freight Association (BIFA).

Få flere nyheder om shipping - få ShippingWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Ifølge nyhedsbrevet har der indtil for nylig ikke været regulering fra russisk side af trafikken i Nordøstpassagen, men nu er den politiske holdning skiftet til, at Rusland ser Nordøstpassagen og Arktis som et hovedfokus i de kommende år.

"Administrationen af Nordøstpassagen vil være vigtig i de kommende år, da flere fragtskibe sejler på ruten, hvilket gør det russiske hovedkontor til et potentielt meget magtfuldt kontor," skriver BIFA ifølge Hong Kong Shipping Gazette.

Straits Tankers satser på olietransport via Nordøstpassagen

Arktisk Råd på vej mod bindende aftale om olie-udslip

Større sejlads ved Grønland

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også