Statoil må låne hvis olieprisen falder

Der er behov for investeringer, og såfremt oliepriserne falder, vil norske Statoil ikke have problemer med at øge sin gearing i et attraktivt lånemarked, sagde finansdirektør Torgrim Reitan på selskabets kapitalmarkedsdag torsdag.
Foto: Trond Isaksen - Statoil
Foto: Trond Isaksen - Statoil

Statoil er klar til at låne flere penge, hvis olieprisen falder. Sådan lød budskabet på selskabets kapitalmarkedsdag torsdag, skriver Dagens Næringsliv.

"Vi forventer, at nettogælden vil stige noget i 2013. Vi skal lave investeringer, og hvis prisen falder betydeligt, må vi låne penge. Jeg har ikke noget problem med at låne penge og markedet er fristende. At øge din gæld, når du vokser, er helt fint," sagde finansdirektør i Statoil Torgrim Reitan ifølge TDN Finans.

Selv om Reitan ikke ser problemer i at øge selskabets gæld, så understregede han, at det skal drives med en solid balance. De seneste ti år har olieprisen varieret fra 17 til 147 USD per tønde, og derfor kan man ifølge finansdirektøren være helt tryg. Og ændringer er en del af at drive et olie- og gasselskab, mener han.

"Vi er i en investeringscyklus, og vi har meget værktøj og fleksibilitet."

Statoils fjerde kvartalsresultat på niveau med det ventede

Olieprisen stiger efter angreb i Algeriet

IEA: Høje oliepriser største trussel mod økonomien  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også