Fredriksen-ejet olieselskab i gældskrise

Olieserviceselskabet Archer, der kontrolleres af den norske skibsreder John Fredriksen, er i finansielle vanskeligheder efter at have brudt lånebetingelserne i en syndikeret lånefacilitet, oplyser selskabet ifølge flere norske medier.
For at støtte Archer, der arbejder med oliebrøndteknik, med nødvendig mellemfinansiering, har Fredriksen-selskabet Seadrill og Archers største aktionær ydet et lån til Archer på 55 mio. USD. Lånet forfalder 10. december 2012.
Archer mener ifølge TDN Finans, at man kan afslutte forhandlingerne med sine långivere inden årets udgang, som vil tillade selskabet at frigøre dets resterende kreditter og betale lånet til Seadrill tilbage. En sådan løsning med bankerne vil være totalt afhængig af finansiel støtte fra selskabets største aktionærer.
Archer venter at tage nedskrivninger på ca. 338 mio. USD i 3. kvartal, som relaterer sig til goodwill og andre forhold.
Allerede i forbindelse med regnskabet for 2. kvartal stod det klart, at Archer var i vanskeligheder, og at selskabet er forberedt poå forhandlinger med långivere for at opnå ændringer eller lettelser, ligesom en låneaftale hovedaktionærer og salg af ejerandele er blandt mulighederne.
I sidste måned blev det besluttet, at Archer-chef Fredrik Halvorsen skal erstatte topchefen i Seadrill Alf C. Thorkildsen.
Seadrill scorer igen skyhøje dagsrater
Seadrill-selskabet North Atlantic Drilling bliver i Norge