Seadrill frasælger virksomhed

Den norske konkurrent til A.P. Møller - Mærsks borerigdivision, Maersk Drilling, - Seadrill - har solgt voldsomt fra for at sikre sig et større milliardbeløb. Det skal kastes ind i den forventede aggressive ekspansion inden for dybvandsflåden, hvor også Maersk Drilling fokuserer sine kræfter. Det skriver en række medier.
Seadrill har afhændet sin "tenderrig"-virksomhed til malaysiske Sapurakencana, der vil fusionere den ind i sin eksisterende virksomhed. Den sammenbragte familie vil have 16 rigge og 5 i ordre.
SapuraKencana har lagt 2,9 mia. dollar for riggene, og Seadrill vil få for mindst 350 mio. dollar aktier i Sapurakencana.
"Nettoprovenuet fra denne transaktion vil blive brugt som egenkapital for en aggressiv vækst i vores dybvandsflåde og åbner også op for betydelige investeringer i jack-up-sektoren, en sektor, som for nyligt har vist stærke signaler," skriver Seadrills ejer, John Frederiksen, i en meddelelse.
Maersk Drilling har fire boreskibe til dybt vand i ordre, hvor af 2 allerede har sikret sig kontrakter ved levering.
RITZAU FINANS
Offshore fordobler indtjening for Samsung
Seadrill vil overtage hele Asia Offshore
Goldman Sachs ser stærkt marked for Maersk Drillings nye boreskibe
Relaterede artikler:
Offshore fordobler indtjening for Samsung
For abonnenter
Seadrill vil overtage hele Asia Offshore
For abonnenter