ShippingWatch

Statoil bekymret over rig-mangel

Statoil er bekymret over, at der er for få rigge til at følge med efterspørgslen på den norske sokkel.

Foto: Ole Jørgen Bratland/Statoil

Statoil udtrykker bekymring over, at der er for få og for gamle rigge på den norske sokkel til at holde trit med eftersøgningsaktiviteten. Det skriver nyhedsbureauet TDN Finans.

Meldingen kommer fra direktøren for rigstrategi og kontraheringer Torgeir Løland hos Statoil på messen Statoil Rig Event tirsdag.

"Skal vi kunne have en flåde af rigge, der er i stand til at levere den effektivitetsforbedring, vi ønsker, kan jeg ikke se, at vi kan nå det med de rigge, vi har i dag," siger han.

Maersk Drilling har tre "ultra-harsh environment"-rigge i ordre hovedsageligt til det norske marked, mens også Seadrill har en række rigge af typen i bestilling.

Den høje oliepris og den fortsat stigende efterspørgsel har skabt mangel på kapacitet i rig-markedet, hvilket har sendt dagsraterne på himmelflugt.

Maersk Drilling tegnede så sent som i juli en to-årig kontrakt for Maersk Gallant, en "ultra-harsh environment"-rig, til 286 mio. dollar med Statoil.

I maj tegnede Maersk Drilling kontrakt på den første af tre nyleveringer af "ultra-harsh environment"-rigge fra værftet Keppel Fels med Statoil. Der er tale om en fireårig kontrakt til en værdi på 620 mio. dollar.

Maersk Drilling har samlet seks "ultra-harsh environment"-rigge i sin flåde, med yderligere tre undervejs.

RITZAU FINANS

John Fredriksen: Der mangler borerigge 

Seadrill satser mere på guldrandet boremarked 

Statoil opretter nyt researchcenter 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs