Voldsomt fald i indtægterne hos norske offshorerederier

Siden olieprisfaldet i 2014 er indtægterne hos seks børsnoterede norske offshorerederier faldet med 12,4 mia. norske kroner. Hos tre af de største er indtægterne reduceret med mere end 60 pct., skriver Sysla.

Det er milliard på milliard, som faldet i olieprisen for godt 3,5 år siden har kostet de norske offshoreredere.

En opgørelse foretaget af det norske netmedie Sysla viser, at de seks store norske offshorerederier, der er børsnoteret i Oslo, til sammen har mistet 12,4 mia. norske kroner på indtægtssiden siden 2014.

De seks rederier er Eidesvik Offshore, Siem Ofshore, Havila, Olympic, Solstad Farstad og DOF.

Tre ud af de seks rederier har oplevet et indtægtsfald på mere end 60 pct. siden 2014. Det drejer sig om Havila, Olympic og Solstad Farstad.

"De sidste år har været utroligt hårde for alle i vores branche," siger adm. direktør Jan Fredrik Melling fra Eidesvik Offshore til Sysla.

Nedgangen for offshorerederierne kan også måles på antallet af oplagte skibe, som i Norge toppede i vinteren 2017 med 180 norske offshoreskibe i oplag svarende til knap en tredjedel af flåden. Samme fordeling gør sig gældende globalt, hvor en opgørelse fra Pareto ifølge Sysla for nylig viste, at hver tredje offshoreskib i verden er lagt op.

Offshorerederi sporer fremgang efter nyt svært år  

GC Rieber vinder sag om afskedigelser 

Kun en anelse håb at spore for offshoreskibe i Nordsøen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også