Olielande enige om at forlænge produktionsloft hele 2018

Sammenslutningen af olieeksporterende lande, Opec, har besluttet at forlænge sin aftale om at begrænse produktionen i hele 2018. Det er sket på et møde i Wien.
Foto: /ritzau/AP/Ronald Zak
Foto: /ritzau/AP/Ronald Zak
AF RITZAU FINANS

Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, og Rusland er ifølge unavngivne kilder blevet enige om at forlænge landenes produktionsloft 2018 ud. Det er sket på et møde i Wien, skriver TDN Finans.

Allerede inden mødet så det ud til, at der var flertal for at fortsætte med det produktionsloft, som landene har indført.

Suhail Al Mazrouei, der er olieminister i De Forenede Arabiske Emirater, påpegede inden mødet, at oliemarkedet var i en bedre position i dag end for et år siden. Han ønskede ligeledes, at der blev holdt liv i alliancen mellem Opec og ikke-Opec-lande.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag middag 64,20 dollar mod 63,90 dollar onsdag eftermiddag.

Den amerikanske WTI-olie ligger i 57,93 dollar per tønde mod 58,20 dollar onsdag eftermiddag.

USA lægger maksimalt pres på Opec

Rusland og Opec rygtes tæt på forlænget produktionsloft

Storbank tror på oliepris under 50 dollars om to år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også