Udbudsrunde for græsk storhavn er afsluttet

Der er nu lukket for bud på den græske storhavn Piraeus, som blandt andre Cosco og APM Terminals har udvist interesse for. Det skriver World Maritime News.

Muligheden for at byde på den græske storhavn Piraeus, der ligesom andre statsejede forretninger i Grækenland står over for privatisering, er nu lukket. Det skriver World Maritime News.

Fonden bag udbuddet, Hellenic Republic Asset Development Fund, meddeler, at yderligere informationer vil blive frigivet den 12. januar, når de finansielle tilbud er blevet åbnet.

Både Cosco, APM Terminals og det filippinsk baserede International Container Terminal Services har ifølge World Maritime News udvist interesse i havnen, hvor en aktieandel på 51 procent er i udbud.

EU varsler retssag om Grækenlands skatteregler i shipping 

ShippingWatch har tidligere beskrevet, hvordan udbuddet af den græske storhavn er trukket ud.

"Shippingministeriet skal bruge mere tid til at forberede den aftale, der skal præsenteres for investorerne," sagde en talsmand fra den græske regering til IHS Maritime 360 i oktober i år.

Ifølge talsmanden har konflikter mellem lokale myndigheder over de nærmere bestemmelser for privatiseringen også indvirket på forsinkelsen af processen. Derudover har fagforeninger truet med at blokere salget med trusler om protester og strejker og har sat gang i et retsopgør for at udfordre privatiseringen.

Græsk regering udsætter salg af havne

Græsk transportstrejke rammer havne 

Græsk regering vil sælge havne fra 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også