Græsk regering vil sælge havne fra

Den græske regering melder sig nu klar til at privatisere Piræus havn, der ad flere omgange har været et salgsemne. Det viser planen, der skal redde landets økonomi. En anden havn er også på listen.
Havnen Thessaloniki i Grækenland. | Foto: Thanassis Stavrakis/AP/POLFOTO/arkiv
Havnen Thessaloniki i Grækenland. | Foto: Thanassis Stavrakis/AP/POLFOTO/arkiv
AF KATRINE GRØNVALD RAUN OG RITZAU FINANS

Et salg af den græske havn Piræus skal være med til at hive Grækenland ud af den økonomiske sump, viser den plan for reformer, som Tsipras-regeringen torsdag aften sendte til kreditorerne, og som skal godkendes af det græske parlament i dag fredag.

Også en anden af Grækenlands største havne Thessaloniki er nævnt på listen. Salget af Piræus har været oppe at vende i over et år, hvor de græske myndigheder i marts måned sidste år fortalte, at Piraeus Port Authority, der står for driften af havnen, ønskede at sælge 67 procent af aktierne fra.

Havnen, der er blandt Europas ti største containerhavne, er oldgammel, og interessen har været stor fra kinesiske Cosco Group og fire andre købere, hvor APM Terminals tidligere er blevet nævnt som interessent. Cosco Group administrerer i forvejen størstedelen af havnen, som den overtog i 2008.

Francois-Xavier Delencos, der er en del af direktionen i APM Terminals, skriver i en email til Bloomberg News, at APM Terminals fortsat er interesseret i at købe de græske havne.

"Vi er interesseret i de græske havne i Piræus og Thessaloniki - som led i vores vækstplaner," skriver han.

Her er krisens konsekvenser for græsk shipping 

Da det venstreorienterede Syriza kom til magten i begyndelsen af året, blev der imidlertid sået alvorlig tvivl om salget. I maj besluttede regeringen så alligevel at gå videre med privatiseringen, som nu bekræftes i reformudspillet torsdag aften.

Af udspillet fremgår det, at bestyrelsen i fonden Hellenic Republic Asset Development Fund (HRDAF) vil godkende en plan, som inkluderer privatisering af aktiver under HRDAF. Herunder havnene Piræus og Thessaloniki samt 14 regionale lufthavne.

Ifølge Bloomberg News ejer Grækenland 74 pct. af de to havne.

Grækenland genoptager privatisering af Piræus 

Avis: APM Terminals bremset i bud på græske havne 

Ny græsk regering vil stoppe salg af Piraeus 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også