Medie: Vækst i USA og EU giver hop til asiatiske havne

De asiatiske havne gik frem på containertransport i første halvår i år takket være forbedret økonomi i USA og Europa, skriver Journal of Commerce.
Foto: Hapag-Lloyd
Foto: Hapag-Lloyd

De asiatiske havne har i første halvår nydt godt af, at den europæiske og amerikanske økonomi har det bedre end for bare et år siden. Det skriver Journal of Commerece.

Containerhandlen fra Asien til Europa steg med 8 pct. i første halvår i år, mens det tilsvarende tal for handlen mellem Asien og Nordamerika steg med 4,7 pct.

Det er tal langt højere end første halvår 2013, hvor eksporten fra Asien til Europa lå nær 0, og eksporten til Nordamerika kun sneg sig op på 1,5 procent. Den gode udvikling vil fortsætte, hvis man tror tallene fra juli i år, der viste en stigning i handlen på 14,5 pct. målt i forhold til juli i 2013.

Den største vækst blandt havnene i første halvår fandt man i verdens største containerterminal i Singapore Hutchison Port Holdings Trust, der oplevede en stigning i antallet af håndterede containere på 16 pct. i første halvår i forhold til samme periode året før.

Opsving i chartermarked for containerskibe slået tilbage  

Global containerfragt viser fortsat vækst 

Mød Maersk Lines nye napolitanske partner 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også