Australiens tørlasteksport igen truet

De ansatte i Port Hedland er igen klar til at strejke. Trussel mod eksport af jernmalm fra havnen, der årligt eksporterer gigantiske mængder fra de store australske mineselskaber. Det skriver Bloomberg.

Samme dag, som minekæmpen BHP Billiton afleverer et årsregnskab, som betegnes som "stærkt," trues eksporten af jernmalm fra kæmpen netop.

Det er de ansatte ombord på slæbebådene ved den store australske udskibningshavn Port Hedland, der er utilfredse med deres løn- og afspadseringsvilkår. Det skriver Bloomberg.

Strejke kan bremse australsk eksport af jernmalm 

De slæbebådsansatte har fået godkendt et ubegrænset antal 2- og 4-timers stop af arbejdet for at holde møder og ubegrænset arbejdsnedlæggelser på 6 og 12 timer, og det er de pauser, der kan forstyrre eksporten af jernmalm. Fagforeningen repræsenterer blandt andet ansatte hos Teekay Shipping, som arbejder på slæbebåde for BHP Billiton og også konkurrenten Fortescue.

Det er ikke første gang, at de ansatte er utilfredse, også i maj og juni var der optræk til strejker. Tidligere har de ansatte fået godkendt arbejdsnedlæggelser på 24 og op til 48 timer.

Port Hedland er verdens største udskibningshavn for jernmalm. BHP Billiton udskiber alene omkring 200 mio. ton jernmalm årligt.

Rio Tinto: Pæn vækst i produktion af jernmalm 

Minekæmpe investerer i store tørlastskibe 

Strejketrussel i Australien udskudt til slut juni 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også