Obama siger god for milliardstor havneaftale

Den amerikanske præsident Barack Obama har underskrevet loven om at udvide amerikanske havne for 12,3 mia. USD og gøre klar til megaskibe.
Foto: /ritzau/AP
Foto: /ritzau/AP

Den amerikanske præsident Barack Obama har sat sin underskrift på det milliardstore projekt, der skal udvide de amerikanske havne for bl.a. at kunne tage imod de store containerskibe, som i disse år rammer verdenshavene.

Lovforslaget til 12,3 mia. USD har både været igennem Repræsentanternes Hus og Senatet og kan have store betydning for både rederier og afskibere, hvis de kan få adgang til de større containerskibe, er det tidligere blevet vurderet. Ifølge Bloomberg opfordrer Barack Obama nu lovgivere til hurtigst muligt at reagere på den nye lovgivning.

"Infrastruktur i verdensklasse er en af grundene til, at Amerika i første omgang blev en supermagt," sagde præsidenten i en tale i Det Hvide Hus, skriver Bloomberg.

Få flere nyheder om shipping - få ShippingWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Den nye lov, The Water Resources Reform and Development Act, vil forny finansieringen af store amerikanske projekter og gøre det muligt for havne at betale omkostningerne på en udvidelse med det samme og derefter søge kompensation fra staten, når et projekt er blevet godkendt.

Det kan potentielt hakke flere år af et projekt, sagde Bill Shuster, formand for House Transportation and Infrastructure for nylig i forbindelse med loven.

Loven er desuden den første siden 2007 og godkender 34 projekter, hvoraf en del gælder udbygningen af amerikanske havne.

USAs senat blåstempler milliard-plan 

USA vil udvide havne til megaskibene

DP World: Gigantskibene presser havne i hele verden 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også