Amerikanske havne investerer for milliarder

Havnene i Los Angeles og Long Beach vil i løbet af 2013 samlet investere mere end en mia. USD. i nye udvidelser. Udviklingen er drevet af større skibe.
Foto: Hanjin
Foto: Hanjin

De store skibe er med til at drive udviklingen i havnene Los Angeles og Long Beach på den amerikanske vestkyst, og i år investerer havnene for mere end en mia. USD for at kunne følge med udviklingen, skriver Journal of Commerce.

Dybere havneanløb, større kraner og automatisering er nogle af de forbedringer, det store beløb går til.

"Vi reagerer på industriens pres på, hvor vi vil være i de kommende år," siger Doug Thiessen, managing director for engineering ved Long Beach ifølge Journal of Commerce.

Kommentaren skal ses i lyset af flere alliancer i industrien som eksempelvis P3 mellem Maersk Line, MSC og CMA CGM, såfremt den bliver godkendt, mens flere og flere containerrederier de kommende år vil indsætte store skibe på deres netværk. Udviklingen stiller krav til havnene, for kan de ikke håndtere de store skibe, vil de blive valgt fra af rederierne. Derfor skal både Los Angeles og Long Beach have dybere havneanløb, hvilket de allerede er i gang med.

SeaIntel: Krisen har sluppet USA's containermarked 

Ifølge Mike Christensen, der er vicedirektør for udviklingen i Los Angeles, har havnen færdiggjort den vigtigste kanaludvidelse af hovedåren, der nu er 17,5 meter dyb, mens Long Beahcs er 25 meter.

Ikke kun dybden på havenbassinerne er i fokus. Også højden på kranerne bliver reguleret for at kunne håndtere skibene og offloade containerne. Ifølge havnene bliver kranerne forøget med otte til ti meter for containere. Samtidig vil man også forbedre infrastrukturen omkring havnene, så eksempelvis jernbaneforholdende til containerterminalerne bliver sikret. Og det er langt fra sikkert, at investeringerne begrænser sig til indeværende år. Det kommende år kan meget vel byde på samme investeringsniveau på mere end mia. USD, hvor Long Beach vil stå for 780 mio. USD af beløbet.

Maersk Line sikrer sin egen nøglehavn i P3-alliance  

Havne erklærer sig klar til P3-alliancen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også