DP World havde mindre at lave i første halvår

Det Dubai-baserede havneterminal-selskab, DP World, havde mindre at lave i sine havne i første halvår af 2013 i forhold til tidligere. Det fortæller selskabet onsdag i en meddelelse.
Foto: Hyundai Merchant Marine
Foto: Hyundai Merchant Marine
AF RITZAU FINANS

DP World-gruppen håndterede 12,81 mio. tyvefodscontainere (teu) i årets første seks måneder, et fald på 3,9 pct. organisk mod samme halvår året før. Da DP World også har frasolgt aktiviteter, var det samlede dyk på 5,7 pct., oplyser koncernen.

Det var især i Asien, Stillehavet og Indien, at DP World oplevede et markant mindre gennemløb af containere. Her faldt volumen 9,8 pct., målt i organiske tal, i forhold til første halvår af 2012. I Europa, Mellemøsten og Afrika var der et fald på 2,6 pct. organisk, mens Australien og Nord- og Sydamerika bidrog med en marginal vækst på 0,2 pct.

Andet kvartal var dog bedre end første kvartal, bemærker DP World's topchef, Mohammed Sharaf.

"I så et opmuntrende løft i antallet af containere i andet kvartal. Dette løft, trods at det er positivt, skete i et udfordrende marked, som vi forudser vil fortsætte ind i andet halvår. Derfor er vi fortsat fokuseret på at forbedre effektiviteten, styre omkostningerne og at håndtere containere med højere marginer for at løfte overskuddet," udtaler Mohammed Sharaf i en meddelelse.

DP World venter, at hele året vil vise en organisk vækst omkring nulpunktet.

APM Terminals får licens i brasiliansk storhavn

Amerikanske terminalforsinkelser kan koste kunder

Obama: Gør plads til de store skibe

APM Terminals tæt på ny milliardaftale i Indien  

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også