ShippingWatch

Amerikanske terminalforsinkelser kan koste kunder

Port of New York and New Jersey risikerer at andre havne overtager havnens last, hvis den ikke kan stoppe terminalforsinkelser snarligt. Det siger formænd for vognmændsforeninger til Journal of Commerce

Syv uger med lastbiler i kø foran containerterminaler i Port of New York and New Jersey risikerer at få konsekvenser for havnen. Det siger formænd for vognmændsforeninger til Journal of Commerce.

Ifølge Jeff Bader, formand for  Golden Carriers og Association of Bi-State Motor Carriers, er kunderne ved at have fået nok. Han siger til Journal of Commerce, at forsinkelserne sandsynligvis allerede har betydet omdirigering af last, og at vognmænd til havnene lider store tab.

Der har været problemer i havnen siden begyndelsen af juni, hvor Maher Terminals, der driver en af terminalerne i New Jersey, fik problemer med et nyt system til terminaldrift. Det har betydet, at omdirigering af skibe fra den terminal belaster andre terminaler, samtidig med at sommerferien har gjort indhug i mængden af arbejdskraft på havnen.

Og problemerne kan altså resultere i et væsentligt tab af last for havnen, mener også Tom Adamski, der er formand for New Jersey Motor Truck Association's Bi-State Harbor Carriers.

"Problemerne betyder en stor omdirigering af 'discretionary cargo' til andre havne. Port of New York and New Jersey er i stykker, og som vi har fået at vide de sidste to måneder, arbejder de på og synes ikke at kunne løse problemerne. Det er absurd," siger Tom Adamski.

En række vognmænd har nu ifølge Gerard J. Coyle  frra Evans Network modtaget anmodninger om, at der differentieres på prisen til de forskellige terminaler.

Obama: Gør plads til de store skibe 

USA's containerhavne melder om vækst i februar 

Østkyst-overenskomst godkendt af havneansatte 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs