Hongkong-strejke lakker mod enden

Det tyder på, at Hongkong International Terminals er ved at få lukket ned for den snart fire uger lange strejke blandt havnearbejderne. Nye medarbejdere er hyret ind og ventetiden for skibe er minimeret betydeligt.
Foto: Jan Grarup
Foto: Jan Grarup

Den kinesiske milliardær og ejer af Hongkong Internationals Terminals, Li Ka-Shing, er sandsynligvis ved at få stoppet den fire uger lange strejke, der i begyndelsen betød ventetider på op mod 60 timer for skibe, der anløb havnen - hvorfor flere rederier i løbet af strejken også har valgt at omdirigere skibe til havnen Shenzhen i Kina. Ventetiden er dog minimeret betydeligt siden da og ligger i dag på mellem 20 og 25 timer, fordi nye arbejdere er blevet hyret ind for at håndtere skibene, skriver Bloomberg.

Samtidig er godt 450 af de strejkende medarbejdere vendt tilbage til arbejdet og med de nye havnearbejdere, er terminalerne næsten oppe på fuld kapacitet igen, skrev HIT i en meddelelse forleden dag. Og det er dårligt nyt for de resterende protestanter, der ønsker bedre lønforhold, vurderer Lawrence Li, analytiker ved UOB-Kay Hian Holdings Ltd over for Bloomberg:

"Den gradvise genopretning af driften svækker de strejkendes forhandlingsposition," siger han.

Vil bide sig fast

Det får nu ikke protesterne til at ophøre, slår en repræsentant for fagforeningen Hong Kong Dockers fast:

"Arbejderne står fortsat fast på deres beslutning, og vi vil fortsætte med at udtænke aktioner. For at være ærlig havde vi forventet, at strejken ville vare i en lang periode, men ikke så lang tid som fire uger. Men vi er fast besluttet," siger han ifølge Bloomberg.

Ifølge HIT har omkring 100 skibe droppet verdens tredjestørste havn i løbet af perioden.

Hongkong-strejke trækker tænder ud

Hongkong-strejke: Skibe hænger fast ved terminalerne  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også