APM Terminals vil sælge andel af belgisk terminal
.jpg)
A.P. Møller - Mærsks terminalforretning, APM Terminals, har underskrevet en hensigtserklæring med kinesiske China Shipping Terminal, der vil købe 24 pct. af APM Terminals Zeebrugge i Belgien. Det fremgår af en pressemeddelelse fra APM Terminals.
Transaktionen skal efter planen være afsluttet ved udgangen af juni i år, og APM Terminals fortæller ikke noget om de finansielle detaljer ved aftalen.
I forvejen ejer Shanghai International Port Group 25 pct. af terminalen, mens APM Terminals sidder på de resterende 75 pct. Efter denne transaktion nedbringes APM Terminals' andel dermed til 51 pct., hvor selskabet fortsat vil være operatør på APM Terminals Zeebrugge.
"Vi er meget stolte over, at China Shipping Terminal har så meget tillid til vores forretning. Det her vil med sikkerhed give vores terminal en stærkere position," siger Mark Geilenkirchen, direktør for APM Terminals Zeebrugge, i meddelelsen.
RITZAU FINANS
APM Terminals udpeges som vinder i slag om havneopkøb
DP World sælger Hongkong-terminaler
Antwerpen i nyt samarbejde med russiske havne