Udsigt til nationalstrejke i brasilianske havne

Brasilianske fagforeninger varsler national havnestrejke som protest mod regeringens plan om at modernisere landets havne. Første arbejdsnedlæggelse er planlagt til i morgen, skriver Reuters.
Foto: Maersk Line
Foto: Maersk Line

Arbejdsnedlæggelser kommer nu på dagsordenen hos de brasilianske havnearbejdere, skriver Reuters, hvor fagforeningerne varsler national strejke. En protest mod den brasilianske regerings plan om at modernisere havnene - blandt andet ved at sælge havneterminaler til private virksomheder - hvilket fagforeningerne frygter vil betyde færre arbejdspladser og lavere løn.

I morgen, fredag, planlægger man derfor ifølge Reuters at nedlægge arbejdet fra kl. 7 til 13, mens tirsdag i næste uge også vil blive brugt på arbejdsnedlæggelser mellem 13 og 19, fortæller formand for fagforeningen Força Sindical, Paulo Pereira da Silva, til Reuters.

"Alle landets havne vil blive stoppet på disse tidspunkter," siger han og fortæller, at man ikke kan udelukke at forlænge strejken.

Forleden afbrød havnearbejdere i Santos en blokade af et kinesisk skib, som havde stået på siden mandag for at statuere medarbejdernes utilfredshed over præsident Dilma Rousseffs planer. En stabschef for præsidenten kalder ifølge Bloomberg fagforeningernes reaktion for overdreven.

"Vi respekterer fagforeningerne og retten til at strejke, men i dette tilfælde, er det overdrevet," siger Hoffmann.

"Vi vil ikke tillade havne med høje omkostninger og uden konkurrence."

Ifølge Bloomberg vil embedsmænd og repræsentanter for fagforeningerne genoptage forhandlingerne fredag.

Brasilianske havnearbejdere protesterer mod modernisering

Brasiliansk milliardhavneprojekt har store udfordringer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også