ShippingWatch

Brasilianske havnearbejdere protesterer mod modernisering

I protest mod den brasilianske regerings planer om at modernisere landets havne har brasilianske havnearbejdere i Santos besat et kinesisk skib. De næste fem år skal der investeres 27 mia USD i landets havne.

Brasilianske havnearbejdere er langt fra tilfredse med præsident Dilma Rousseffs planer om at modernisere landets havne. Mandag besatte de således et kinesisk skib og forhindrede det i at læsse af, fortæller formand for fagforeningen Força Sindical, Paulo Pereira da Silva, til Reuters.

Det er begyndelsen på en protest mod lovforslaget.

Brasiliansk milliardhavneprojekt har store udfordringer 

"Jeg vil snakke med dem for at løse det her," sagde formanden ifølge Reuters.

I løbet af de næste fem år planlægger regeringen at tiltrække 27 mia. USD i private investeringer, som skal bruges til at modernisere landets underudviklede havneinfrastruktur. Det kinesiske skib, som mandag blev forhindret i at losse, har ifølge Reuters kraner ombord lavet af Shanghai Zhenhua Heavy Industry Company. Kranerne skal installeres på den private containerterminal, Embraport, som endnu ikke er operationel, ejet af den lokale gruppe Odebrecht, handelsselskabet Coimex og De Forenede Arabiske Emiraters DP World.

Forringer arbejdsforhold

Selvom meget af havneinfrastrukturen i Brasilien er ejet af staten, så er mange faciliteter på havnene ejet af private aktører. Og det bekymrer fagforeningerne. Regeringens forslag vil nemlig ifølge foreningerne betyde lønnedskæringer og forringet retsgaranti for arbejderne. Blandt andet fordi forslaget åbner for, at terminaloperatører kan hyre  deres egen arbejdskraft og ikke længere er forpligtiget til at bruge et bureau, der fordeler arbejdet mellem medlemmerne af fagforeningerne.

Myndighederne i Santos havn havde forleden ingen kommentar til protesterne, skriver Reuters, mens en talskvinde fra Embraport fortalte, at de er i gang med at forhandle med de protesterende havnearbejdere for at finde en løsning.

Brasilien planlægger milliardinvestering i havne

Mærsk satser helhjertet på Brasilien

Welltec: Brasiliansk forretning skal fordobles i 2013 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs