Stor investering skal booste Gøteborg Havn

Gøteborg Havn investerer nu 17,5 mio. EUR. i et nyt logistikcenter ved siden af havnen, hvor importvarer skal opbevares, skriver havnen i sit nyhedsbrev.
Foto: DFDS
Foto: DFDS

Et nyt logistikcenter på 24.000 kvadratmeter skal være med til at øge volumen i Gøteborg Havn, der investerer 17,5 mio. EUR. i projektet.

Det nye center skal hovedsageligt bruges til opbevaring af importvarer, der skal videre til svenske forbrugere og vil blive lejet ud til DB Schenker, skriver Gøteborg Havn.

Samtidig vil det også generere øget volume for havnen, idet terminalen vil have kapacitet til at håndtere 5.000 teu. om året, hvoraf en stor del ifølge meddelelsen vil være helt nye volumener for havnen. I år blev omkring 900.000 containere håndteret af havnen.

Adm. direktør for Gøteborg Havn Magnus Kårestedt er positiv over :

"Det er meget positivt, at Schenker Logistics - en af de største aktører i logistik-og transportsektoren - er ved at etablere sig umiddelbart ved siden af havnen i Gøteborg. Det nye logistikcenter vil konsolidere vores position som havn til hele Sverige," siger han ifølge meddelelsen.

Mats Olsson, President for Schenker Logistics AB, ser havnen som en optimal logistisk placering til import.

"Nærhed til havnen og resten af infrastrukturen betyder, at vi kan levere varer til byens regioner som Stockholm, Oslo, Malmø / København og Gøteborg inden for en dag," siger han.

Projektet vil gå i gang til januar og forventes færdigt i december 2013.

Gøteborg langt fra at udnytte sit russiske potentiale 

Gøteborg ser stigende eksport ud af Europa

Nordeuropæiske havne rammes hårdt af containerdyk

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også