Havnekonkurrent til Maersk vækster 7,5 procent

Verdens tredjestørste havneoperatør, DP World, der er konkurrent til A.P. Møller - Mærsks havneselskab APM Terminals, oplevede i første halvår en volumenvækst på 7,5 pct. i forhold til samme periode sidste år. Selskabet håndterede i årets første seks måneder 28,2 mio. 20-fods containere sammenlignet med 26,2 mio. enheder i første halvår 2011, skriver Bloomberg News med henvisning til en meddelelse fra selskabet.
"Den globale makroøkonomiske usikkerhed set i første kvartal af året er fortsat, og er hvis noget, øget gennem andet kvartal. Trods dette mere udfordrende miljø fortsætter hovedparten af vores globale portefølje med at vise modstandsdygtighed og vi fastholder vores forpligtelse til at levere en forbedret operationel og finansiel udvikling over 2011," siger selskabets topchef Mohammed Sharaf i meddelelsen.
RITZAU FINANS
Amerikanske storhavne melder om pæn vækst
Nyhedsbrev: APM Terminals kan opretholde indiske havnetariffer
Relaterede artikler:
Amerikanske storhavne melder om pæn vækst
For abonnenter