Antwerpen vil drage fordel af Brexit

I havnen i Antwerpen kan man allerede mærke følgerne af Brexit i form af mindre handel med Storbritannien, og der er frygt for, at havnen kan blive en flaskehals, når Brexit træder i kraft. Det prøver havnen at vende til en fordel, skriver Bloomberg.
Foto: Port of Antwerp/PR
Foto: Port of Antwerp/PR

Når Brexit indtræffer for fuld kraft næste år, kan det ramme især den store belgiske havn Antwerpen, der ligger strategisk godt placeret i forhold til handel med Storbritannien.

Havnen har allerede mærket effekterne af Brexit i form af et fald på fem pct. i handelsmængderne mellem havnen og Storbritannien, skriver Bloomberg.

Derfor prøver havnen nu at undgå, at den bliver en flaskehals i handlen mellem kontinentet og Storbritannien, og havnen har blandt andet derfor ansat flere folk fra Storbritannien for at kunne lave bedre forhandlinger og samarbejde mellem parterne.

"Vi har undersøgt sagen og talt med selskaber til højre og venstre og fundet ud af, at usikkerheden om Brexit er et stort emne," siger Luc Arnout, der er International Relations and Networks director til Bloomberg.

Han tilføjer, at de forskellige samtaler har "givet os den ide, at Brexit kunne blive en mulighed så vel som en fare."

Tidligere på året udtrykte direktør for Rotterdam Havn, der er storkonkurrent til Antwerpen og Europas største havn, at han "forbereder sig på det værste" i forbindelse med Brexit.

Blandt andet derfor er man i Rotterdam Havn i gang med at ansætte 100 nye toldere og inspektører.

Antwerpen Havn slår rekord for femte år i træk 

Britiske havne frygter kaos efter briternes udtræden af EU 

Rotterdam Havn forbereder sig på de værste scenarier ved brexit 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også