Britiske havne frygter kaos efter briternes udtræden af EU

Omfattende inspektioner ombord på skibe i britiske havne bliver hverdagskost, hvis ikke briterne ved brexit bevarer fælles miljø- og sundhedsmæssige standarder, advarer havne.

Uden en aftale om fælles sundheds- og miljøstandarder mellem EU-landene og Storbritannien ved briternes udtræden risikerer havnene massive forstyrrelser ved import og eksport af fødevarer.

Sådan lyder advarslen fra de britiske havne i en udtalelse fra British Ports Association.

"En af de måske største udfordringer ved Brexit, som havne kan stå over for, vil være inspektioner af nye miljømæssige sundhedsstandarder ved grænserne. Inspektioner vil skabe forsinkelser og medføre højere omkostninger og flaskehalse, der er særligt alvorlige i forhold til letfordrævelige varer," siger Richard Ballantyne, direktør i British Ports Association, i forlængelse af en ny, britisk rapport.

Når briterne forlader EU skal der formentlig etableres ny infrastruktur til en omkostningskrævende grænsekontrol i en række britiske havne, advarer rapporten fra den såkaldte Commons Environment, Food and Rural Affairs Committee.

De britiske havne er ikke ene om at bekymre sig om den kommende exit.  

Fra Allard Castelein, CEO for havnen i hollandske Rotterdam, har det netop lydt til Reuters, at havnen forbereder sig på de værste scenarier ved briternes kommende exit. Havnen kigger blandt andet på foranstaltninger som at ansætte 100 flere toldere og flere inspektører.

"Hvis du har 407 dage tilbage (af forhandlingstiden, red.), så har du ikke tid til at omfavne hypoteser om, at det vil ende godt. Lad regeringen forhandle for det bedste, vi forbereder os for det værste," lyder det fra CEO'en for havnen ifølge Reuters med henvisning til, at briterne efter planen forlader EU den 29. marts 2019.

Rotterdam Havn forbereder sig på de værste scenarier ved brexit 

Dover Havn spår lange køer ved hård brexit 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også