Forhandlinger om ny klimaaftale for skibsfarten er endt i dødvande

Frem mod næste uges stormøde i IMO’s klimakomité er der ifølge flere deltagere langt fra enighed om, hvornår skibsfartens udledning skal gå i nul.
En skat på udledning af CO2 og shippingindustriens mål for at skære i klimaaftrykket er de centrale temaer på kommende klimamøde. | Foto: Georg Wendt/AP/Ritzau Scanpix
En skat på udledning af CO2 og shippingindustriens mål for at skære i klimaaftrykket er de centrale temaer på kommende klimamøde. | Foto: Georg Wendt/AP/Ritzau Scanpix

Forberedelserne op til det helt afgørende møde i næste uge om skibsfartens langsigtede klimaplan går yderst trægt, og der er stor uvished om udfaldet. 

I alt fald hvis man spørger flere af de personer, der deltager i de indledende møder i denne uge i FN’s søfartsorganisation, IMOs, hovedkvarter i London.

En betegner det som en skyttegravskrig, hvor de enkelte lande benytter møderne til at positionere sig, og hvor det er umuligt at se konturerne af en aftale, som skal lande på det vigtige klimamøde i næste uge.

Fredag denne uge skal deltagerne i det såkaldte intersessionelle møde blive enige om en aftaletekst med anbefalinger til, hvordan klimakomiteen i IMO, som kaldes MEPC, kan vedtage en plan for skibsfartens CO2-reduktion på lang sigt. 

Men ifølge deltagere i mødet kan det blive svært at nå til enighed om flere deltaljer. 

Som diskussionen har forløbet de første dage i London er det for eksempel helt åbent, om man lander en aftale om netto nul-udslip i 2050 eller ”i midten af århundredet,” lyder en vurdering.

”Vi er absolut ikke nået ret langt. Alle positionerer deres synspunkter, og appetitten på et kompromis er ikke til stede, så det kan sagtens ende med et dokument fredag, hvor man må skrive, at der ikke er opnået enighed om flere centrale punkter, som MEPC-mødet så må tage sig af,” siger en deltager.

Klimaafgift eller ej

2050 eller en bredere formulering om ”i midten af århundret” er det helt centrale spørgsmål, som MEPC skal blive enige om, og som skal sætte rammen for shippingindustriens dekarbonisering. 

Herudover diskuterer det intersessionelle møde en skat på fossile brændstoffer, som mange mener er det helt afgørende redskab for at få rederierne til at sejle grønt. 

Diskussionen går dog alene på, om man overhovedet skal have en afgift eller ej, og især flere udviklingslande er fortsat nervøse for, at en skat eller afgift kan komme til at ramme dem økonomisk, fordi den fordyrer transporten. Også selvom der er lagt op til, at i alt fald en del af midlerne fra skatten kan komme udviklingslandene til gode. 

Men det er stadig et åbent spørgsmål, hvordan afkastet fra en skat skal fordeles, og hvem der skal stå for det. 

Hvorvidt en skat skal være på 100 eller 200 dollar per tons CO2, er man slet ikke nået til endnu i forhandlingerne.

Som et yderpunkt i diskussionerne står EU og USA, der har præsenteret planer for en dekarbonisering, der er de klart mest ambitiøse. USA sigter efter en reduktion på 96 pct. allerede i 2040. 

I et andet hjørne står ikke mindst Kina, som formelt set har en politik om nul-udledning i 2060. 

Japan har i et forsøg på at få samlet opbakning til et udspil netop fremlagt et kompromisforslag, som er væsentligt mindre ambitiøst end de vestlige landes mål. Det japanske udspil lyder på en halvering af CO2-udslippet i 2040.

Korridor-møder kan ændre noget

Den uvished, der hersker lige nu i London, er dog langt fra usædvanlig, fortæller kendere. 

Der kan sagtens gå et par dage, hvor alle skal positionere sig, inden man så mødes i korridorerne i IMOs hovedkvarter for at forhandle uformelt, så der alligevel kommer en form for brugbart udkast til MEPC-mødet. 

Lige nu, påpeger de, er det dog meget udtalt, hvor lidt der er opnået de første tre-fire dage. 

Det hænger utvivlsomt sammen med omfanget af den aftale, man er i færd med at forme, og som vil omkalfatre den globale skibsfart. 

Helt konkret vil det betyde, at skibe, der sejler på fossile brændstoffer – som langt størstedelen gør i dag – bliver ubrugelige hen over de kommende årtier.

Endnu en ting, der er oppe at vende er selve tidsplanen for, hvad der skal ske med den langsigtede CO2-plan, når man – som det er forventningen – er blevet enig om en deadline for at gå i nul. 

EU har spillet ud med en tidslinje, der hedder 2025, altså at man skal vedtage den operationelle plan om to år, og at den så skal træde i kraft i 2027. Men det er der heller ikke bred opbakning til endnu, lyder det fra deltagerne i de indledende møder. 

Det afgørende møde i IMO’s klimakomité, som har fået navnet MEPC 80, bliver afholdt fra 3.-7. juli i London.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også