Branchen hilser nye kvoter velkommen: "Vi har ventet på dette i omtrent fire år"
Det er i det store hele en god nyhed, at EU nu har vedtaget at indlemme shipping i kvotesystemet EU ETS, men resultatet er dog stadig ikke helt optimalt.
Kåre Press-Kristensen, der er seniorrådgiver for luftforurening og klima i miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling ser overordnet positivt på, at shipping nu bliver inkluderet i EU’s kvotehandelssystem, men en anden løsning ville efter hans opfattelse have været bedre.
”Vi synes, det er fint, og vi har ventet på dette i omtrent fire år. Hele grunden til, at vi begyndte med dette, er ikke fordi, vi holder af EU-regulering - det var faktisk for at tvinge IMO til at handle,” siger Kåre Press-Kristensen til ShippingWatch.
Han tilføjer, at han som alle andre ville have foretrukket en global regulering, men at det tempo, IMO opererer med, var for langsomt.
”Jeg synes faktisk, det er en skam, at EU er nødt til at agere. På den anden side vil jeg sige nu, når det står helt klart, at IMO ikke handler eller handler alt for lidt, at det er flot, at en målrettet region som EU skrider til handling. EU ETS udelukker ikke, at IMO også kan handle,” siger seniorrådgiveren.
Reaktionen er også blandet fra Harald Solberg, administrerende direktør i Norges Rederiforbund. Han havde også foretrukket en anden løsning – i en ideel verden.
«Vi er positive over for, at skibsfarten indlemmes i EU ETS, selv om vi allerhelst havde ønsket, at det skete inden for rammene af IMO. Det er glædeligt og vigtigt, at EU har besluttet, at pengene, som kommer ind, skal øremærkes til energiomstillingen i skibsfarten,” kommenterer Harald Solberg.
Ja tak til EU ETS, men...
De fleste reaktioner på EU ETS og den endelige aftale om at inkludere shipping i systemet er positive, men det er som om, man har spist middag uden at blive helt mæt. Der mangler noget.
EU ETS er et skridt i den rigtige retning, men ikke meget mere end det, lyder det.
”Det er et skridt i den rigtige retning at sætte en pris på CO2-udslip fra skibsfarten, eftersom det er vigtigt, at forureneren betaler, at vi minimerer prisforskellen til ren energi og investerer i og opskalerer rene fragtteknologier som vind, batterier og vedvarende brændstoffer,” siger Lucy Gilliam, der er Senior Shipping Policy Officer hos NGO’en Seas at Risk, og hun tilføjer:
”Vi var imidlertid skuffet over, at ikke alle faktorer bag klimaændringerne, såsom sort karbon, er omfattet. Sort karbon bidrager med 21 pct. af skibsfartens klimapåvirkning, så det burde ikke være udeladt. ETS bør være baseret på CO2 og inkludere metan, lattergas og sort karbon.”
Som tidligere beskrevet af ShippingWatch, skal skibsfarten fra 2026 også betale for udledning af metan og kvælstofdioxid.
Lucy Gilliam fortæller, at med de nuværende priser i ETS regner NGO’en ikke med, at ETS vil føre til et nævneværdigt fald i udslippet.
Også NGO’en Pacific Environment påpeger, at dette burde være et klokkeklart signal til IMO.
”Denne aftale (EU ETS, red.) bør være et tydeligt signal til IMO om, at vi har brug for en streng, global regulering, når MEPC gør sin reviderede strategi for drivhusgasser færdig i juni 2023,” kommenterer Allyson Browne, Climate Campaign Manager for havne i Pacific Environment.
Også Kåre Press-Kristensen håber, at EU’s beslutning om at tage sagen i egen hånd vil give IMO det nødvendige spark.
”Og fordi EU gør dette, vil det måske presse IMO til at gennemføre meget mere ambitiøse handlinger, end de ville have gjort uden dette [EU ETS, red.]. Så det kan faktisk øge viljen til at handle internt i IMO.”
Dansk aftryk
Også Danske Rederier er positive over for inkluderingen af shipping i EU ETS.
Maria Skipper Schwenn, der er direktør for klima, miljø og sikkerhed i Danske Rederier, siger, at hun er tilfreds med, at der nu bliver sat en pris på CO2-udslip.
”Vi har i Danske Rederier i tæt samarbejde med medlemmerne arbejdet med en ETS-model over et år, inden Kommissionen fremlagde sit forslag. Derfor kan vi se et markant dansk aftryk på den endelige regulering,” siger hun og tilføjer:
”For det første skal der ikke kun betales for CO2, men alle drivhusgasser. Dernæst kommer brændstoffernes fulde livscyklusperspektiv, LCA, i betragtning senest med revisionen af reguleringen i 2026. To vigtige mærkesager for Danske Rederier.”
Nu er der enighed: Skibsfarten skal betale for sin forurening i Europa
Store rederiforbund ser flere lyspunkter i foreløbig klimaaftale: ”Opmuntrende”
Undtagelser fra CO2-kvotesystem kan kæntre EU’s klimaindsats mener NGO
