EU-landene på vej med endnu en sanktionspakke mod Rusland

EU’s udenrigschef siger, at medlemslandene er tæt på at lande en niende sanktionspakke mod Rusland.
Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix

EU-landene nærmer sig en niende sanktionspakke vendt mod Rusland. Men der er fortsat områder, man ikke er enige om. Det siger EU’s udenrigschef, Josep Borrell, forud for et møde for EU-landenes udenrigsministre mandag.

”Jeg troede, at vi her til morgen var klar til at give grønt lys. Men det er stadig ikke tilfældet. Måske vil vi være det ved slutningen af dagen. Men der er nogle spørgsmål, vi skal blive enige om,” siger Josep Borrell.

EU-landene har allerede vedtaget otte sanktionspakker mod Rusland. De har både ramt individer, organisationer og den russiske stat.

Senest trådte et prisloft på russisk olie i kraft i sidste uge. Det betyder, at de omfattede lande maksimalt må betale 60 dollar for en tønde russisk olie - svarende til omkring 423 kroner.

Derudover trådte et importforbud mod russisk olie via søvejen i kraft for de fleste EU-lande.

Men i takt med, at sanktionerne bliver strammet, bliver ansigtsudtrykkene i de EU-lande, der må se deres egne lande betale en pris for nye sanktioner, også strammere.

EU’s udenrigschef håber dog, at EU-landene igen vil samles om nye sanktioner.

”Jeg håber, at det lykkes i dag eller måske i morgen,” siger Borrell.

Russisk olie kan finde vej til Europa gennem overset bagdør i embargoen

Ruslands modsvar på embargo kan gøre olien dyrere end nogensinde før

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også